W.O.M.B
W.O.M.B
Dansekapellet
Den 24. - 27. marts 2022
Jeg har endnu ikke selv nogen erfaring med moderskabet, ej heller har jeg oplevet påvirkningen af en graviditet på min egen krop, men som så mange andre kvinder på denne jord har jeg til tider også dårlige tanker om, hvordan min krop ser ud. Den manglende erfaring med graviditet forhindrer dog ikke, at jeg både føler mig spejlet og set af W.O.M.B.
Af: Victoria Bjertnæs Maegaard
HVAD ER DET
W.O.M.B, der står for Worth of my body, er en hyldest til den livgivende krop. Danseforestillingen hylder den kvindelige krop i alle livets faser og de mange forandringer, den går igennem i løbet af et liv, hvilket blandt andet inkluderer graviditet og moderskabet, der er forestillingens hovedfokus. På den måde er W.O.M.B både en hyldest og opmuntring til alle kroppe, men den udtrykker også et ønske om forandring i samfundet, hvor buler og fedt oftest bliver set som noget negativt. På scenen står de tre dansere Julienne Doko, Naa Ayeley og Meire Santos, der alle er mødre, og den forandring deres kroppe har gennemgået bruger de som udgangspunkt i forestillingen.
VI MENER
Der er for tiden et øget fokus på moderskabet i de litterære kredse, og det har derfor kun været et spørgsmål om tid, før tematikken også ville manifestere sig på scenen. Det gør den nu i form af danseforestillingen W.O.M.B. Jeg har endnu ikke selv nogen erfaring med moderskabet, ej heller har jeg oplevet påvirkningen af en graviditet på min egen krop, men som så mange andre kvinder på denne jord har jeg til tider også dårlige tanker om, hvordan min krop ser ud. Min manglende erfaring med graviditet forhindrer dog ikke, at jeg både føler mig spejlet og set af W.O.M.B.
Scenen er sat ganske enkelt. Rundt omkring de tre kvinder, der ligger på jorden, er der placeret nogle citroner, som danner i alt tre cirkler. Disse citroner bliver brugt til at ændre scenografien, idet de blandt andet bliver placeret i vertikale linjer, der kreere en løbegang for hver af danserne. Derudover bliver de også brugt til at danne en stor cirkel omkring kvinderne til sidst, hvor de begynder at interagere mere med hinanden, end de før har gjort i løbet af forestillingen. Derudover står der bagerst tre spejle, og ned fra loftet kommer forskellige afstøbninger af hver af kvindernes torso. De er malet guld, og i lyset fra salens lamper fremstår de nærmest guddommelige. Afstøbningerne er klart min yndlingsdel af forestillingen. De viser helt i detaljer, hvor forskellige kvindernes kroppe er, og da der til sidst kommer endnu flere torsoer på scenen, repræsenterer torsoerne pludselig et helt fællesskab og ikke blot de tre kvinder, der står på scenen foran mig. Ud over at have lavet afstøbninger af deres torsoer har de også lavet en afstøbning i et bevægeligt materiale, som de spænder på deres kroppe og danser med i resten af forestillingen. Det fremstår så stærkt, at de på den måde tager ejerskab over deres krop, og jeg får kuldegysninger af det!
I højre hjørne aller bagerst sidder en percussionist, der akkompagnerer danserne i løbet af forestillingen. Det meste af musikken bliver spillet live, hvilket er med til at inddrage publikum i det univers, danserne skaber. Jeg mærker tydeligt rytmerne fra trommerne i mit bryst, og kombineret med dansen ryger jeg ind i en form for trance, der kun bliver brudt af de gange, hvor musikken skifter til indspillet musik, der blandt andet består af klaver. Disse skift er ærgerlige, da det river mig ud af den følelse, trommerne giver mig. Det havde klart været stærkere, hvis al musikken havde været live.
Dansen er en blanding af moderne dans og traditionelle afrikanske danse. Koreografien er virkelig smuk og hylder på smukkeste vis kvindekroppen. Derfor er det også skønt, at de tre dansere ikke har de klassiske stramme danserkroppe. De er kun iført korte træningsshorts og en sportsbh, og det afslører derfor deres buler og lår, der bevæger sig helt naturligt i takt med musikken. Deres kærlighed til deres kroppe smitter fuldstændig af på mig, og jeg forlader Dansekapellet med en langt større respekt for min egen krop, end jeg havde, da jeg ankom.
W.O.M.B er en danseforestilling, der ikke blot hylder en krop, som har forandret sig efter en graviditet. Den hylder også den levede krop. Kroppen der har danset, grædt, løbet og erfaret. Sidder du derfor derhjemme og har behov for et skud energi og noget girlpower, så anbefaler jeg, at du tager afsted for at se W.O.M.B.
STUDERENDE OG FATTIG? SÅDAN GØR DU:
En helt normal billet koster 135,-, men er du under 25 år, kan du købe en billet for sølle 60,-.
FOTO: Julie Malmstrøm
