STUEPIGERNE

STUEPIGERNE

Aarhus Teater, Studio

2. februar - 4. marts 2023

Scenograf Nathalie Melbye vender kammerspil-genren på hovedet og transformerer Stuepigerne til et stort peep-show, hvor publikum er skjulte voyeurister

Af: Camille Jepsen

HVAD ER DET
Aarhus Teater inviterer til plysset, pink peep-show på Studio-scenen, og som altid når det foregår på Studio, så ved man aldrig, hvad man skal forvente. Denne gang er det den franske dramatiker Jean Genets Stuepigerne fra 1947, som huskunstner Nathalie Melbye, og instruktør Line Paulsen tager fat i. Stykket handler om de to søstre, Claire (Mette Klakstein) og Solange (Amanda Friis Jürgensen), der er stuepiger hos den arrogante Madame, spillet af Mette Døssing. Når Madame ikke er hjemme, sniger stuepigerne sig ind i hendes soveværelse, hvor de malerisk udpensler deres seksuelle fantasier og deres drømme om at slå Madame ihjel. Og med sine knap to timer er der sandelig også tid til at udpensle.

VI MENER
Fuld af spænding bevæger jeg mig ned ad trappen mod teatrets lille kælderscene, som er fyldt ud af en stor, lukket boks med panoramavinduer i væggene. Det er derinde, forestillingen udspiller sig. I denne store kasse, omringet af små, intime stolerækker. Her sætter jeg mig vagtsomt ned og ifører mig de store hørebøffer, der hænger på sædet. Gennem dem bliver jeg transporteret direkte ind i det stoflige lydunivers, der indhyller forestillingen. Igennem vinduerne kan jeg kigge ind i den polstrede, pink verden, som Stuepigerne udfolder sig i. For spillerne derinde, er glasset derimod ikke vinduer, men spejle. På denne måde vender scenograf Nathalie Melbye kammerspil-genren på hovedet, og transformerer Stuepigerne til et stort peep-show, hvor publikum er skjulte voyeurister, der på grænseoverskridende vis, kan beskue alle de hemmeligheder, der udspiller sig i Stuepigerne.

Genets tekst overlader ikke megen frihed – hverken til spillerne, eller til publikums hoveder. Det første stykke tid er vi alene med en næsten afklædt Mette Klakstein, der som en cam-girl smyger sig rundt i værelset og drikker champagne fra flasken, mens hun filosoferer over tingenes tilstand. Herefter træder Amanda Friis Jürgensen ind på scenen, iført et stuepigekostume, der er som taget ud af en pornofilm. I en time bevæger de to kvinder sig rundt på scenen i en tirade om sex og magt. I starten skal vi tro, at det er Madame og hendes ene stuepige, der skejer ud. Men det går snart op for mig, at de begge er stuepiger, og at de i deres Madames fravær, leger en dominatrix’ svar på udklædningsleg i hendes soveværelse. Den seksuelle fantasi forvandler sig gradvist til noget andet: en magtkamp mellem de to og en uenighed om, hvordan de skal forholde sig til deres Madame – som de både elsker, og ønsker at slå ihjel.

Der er altså enormt meget på spil – hele tiden. Og selvom scenografien er en decideret optur at befinde sig i, så er forestillingen med sin varighed, intensitet, og det højnede sprog gennem et par tætlukkende høretelefoner, et sansebombardement, der bliver lige til den tunge side. Efter en time er jeg helt udkørt og har svært ved at koncentrere mig om, hvad der bliver sagt – selvom jeg virkelig gerne vil.

Til gengæld er det ikke svært at bevare koncentrationen når Jürgensen indtager scenen. Under en maske af fedtet hår og rander under øjnene (og spyt, masser af spyt) stråler hun i rollen som Solange. Hun er dragende, og formår på sin egen vis, at levere de stiliserede replikker imponerende flydende, og næsten dagligdagsk. Hun er mørk, og har en dybde i sit spil der er aldeles seværdig, aldeles menneskelig.

Hun står i skarp kontrast til det mere overfladiske, nærmest karikeret dukkede, som resten af iscenesættelsen gør brug af. Det er heldigt, for uden hende ved jeg faktisk ikke hvad den her forestilling vil – udover at vise mig, at Aarhus Teater endnu engang tør at klæde deres skuespillere i utrolig lidt tøj, og krydse fingre for at det er chokerende nok til at holde på min opmærksomhed.

Ligesom med enkelte andre genopsætninger, hvor teksten har 50+ år på bagen, er jeg i tvivl om, hvor meget Stuepigerne egentlig har at sige i dag. Hvad det er den vil mig, som moderne publikummer. Selvom jeg bestemt er begejstret for en god gammel klassiker, så er det måske ikke dem alle sammen vi skal hive frem fra skuffen igen.

STUDERENDE OG FATTIG? SÅDAN GØR DU:
Studerende og unge under 25 kan få en billet til kun 85kr! Pladserne er ikke nummererede, så du kan sætte dig hvor du vil i salen.

FOTO: Rumle Skafte