ELEKTRA
ELEKTRA
Husets Teater
28. januar - 4. marts 2023
Jeg sætter mig ind i salen for at se et stykke om en datter, der søger hævn mod sin mor. Men jeg går ud med erkendelsen af, at selv i en forestilling jeg ved vil give kvinden ordet, findes der en anden kvinde jeg har overset
Af: Lasse Holmelund Jarbøl
HVAD ER DET
Elektra er anden forestilling i teatertrilogien FURIER på Husets Teater, skabt af instruktør Anja Behrens og scenograf Chistian Albrechtsen. Den efterfølger sidste års Fædra. Elektra fortsætter temaet om store furiøse (rasende) kvindelige fra den græske mytologi, og sætter den klassiske forestilling under nyt lys. Men fortvivl ikke, hvis du ikke fik set Fædra sidste år. For selvom Elektra er en to’er, fungerer den stadig som selvstændig forestilling der tackler en ny kvinde fra det antikke grækenland. Da vi møder Elektra (Asta August) er hun i dyb sorg over tabet af sin far, kongen spillet af Søren Poppel. Han blev myrdet af Elektras mor, og derfor er Elektra gennemsyret af et had mod sin mor og en længsel efter sin far. Herefter følger det drama, der udspiller sig mellem en ung, hævntørstig datter og den mor, der har forrådt hende.
VI MENER
Så snart jeg træder ind i salen rammer genkendeligheden mig. Scenen er bygget op på samme måde som i første del af trilogien. Den er indkapslet i en ramme af hvidt, der skaber et rum forrest på scenen. Bagscenen er dækket til af et gult slør. Senere i stykket trækker Elektra sløret væk, og her afsløres den store udvikling siden første del af trilogien. Hele bagscenen er, ligesom i Fædra, tildækket af slør, der skaber forskellige niveauer og dybder i rummet. Men forskellen fra sidst er, at slørene er revet itu. Den pæne facade er oprevet, og nu tager trilogien en ny drejning. Her er råt, og kaotisk, som i en fortvivlet sorgfuld og vred persons hoved. Desværre formår forestillingen ikke at udnytte disse dybder i scenen. Langt størstedelen af handlingen foregår på forscenen. De iturevne slør bliver derfor kun et bagtæppe, frem for den dybe uhyggelige skov, jeg ellers får et glimt af i én scene. Det er synd, for der gemmer sig et stort potentiale i det uberørte dyb. Hvorfor have så flot en scenografi hvis den ikke bruges?
Selvom den er en del af en trilogi, er Elektra et selvstændigt stykke, og skal bedømmes sådan. Dog fortsætter Elektra tematikken om at give kvinder ordet. Give ordet til de kvinder, vi gang på gang har set i baggrunden af andres historier. Elektras far dør i de første minutter af forestillingen. Herefter eksisterer han kun, som en tavs fortid. En skikkelse der næsten altid er på scenen, men aldrig kommer til orde. Han hjemsøger Elektra, der stadig higer efter ham. Higer efter, at han igen kan sige hendes navn. Higer efter hans anerkendelse. Da denne forgudelse når sit højdepunkt, bliver det en nærmest seksuel længsel, og Elektra hives så langt ind i tabet af sin far, at hun bliver besat. Dette bliver stærkt illustreret af, at faderen er til stede i stort set alle scener. Han ligger livløst og kold som en konstant påmindelse om hans eksistens. Bedst som jeg begynder at glemme, at han er der, springer han frem og angriber Elektra og moderen i en blodig drømmesekvens. Ingen af dem kan undslippe ham. Han vil for altid hjemsøge dem.
Men én ting er fortællingen om Elektra og dennes sorg over tabet af sin far og hadet til sin mor. Der er også en anden kvinde i denne forestilling. En kvinde der endnu sjældnere er kommet til orde gennem de utallige genopsætninger af dette antikke stykke. Denne kvinde er Klytaimnestra, Elektras mor, stærkt spillet af Lotte Andersen. Og hun ender med fuldstændig at stjæle showet. Allerede fra start fornemmer jeg, at der er noget, vi ikke får fortalt. At Elektras hævngærige og foragtende beretning om moderens mord på faderen, kun er den ene side af fortællingen. Elektra står på den ene side og taler om en kold og morderisk mor, der ønsker hende væk. På den anden side står moderen med åbne arme og ønsket om at omfavne sin datter. Hvem har ret?
Klytaimnestra ender med at tilstå mordet. Men i samme ombæring afslører hun, at det var som hævn for, at Elektras far havde ofret deres anden datter, og ville gøre det igen. Dette bringer nye spørgsmål frem i en gammel klassiker. For hvad er værst? At miste sin far eller miste sin datter? Elektra og Klytaimnestra er på mange måder ens. De har begge mistet den, de holder nærmest. De er begge fyldt op at et had, der driver dem til at ville begå mord. Men først og fremmest er de begge kvinder, hvis side af historien, vi sjældent hører.
Forestillingen kommer virkelig til sin ret i diskussionen af kvinderollen. Gennem hele forestillingen har Elektra beskyldt sin mor for mord, utroskab og andre nederdrægtigheder. Men da Klytaimnestra endelig får mulighed for at forklare sig, viser der sig at være en berettigelse for mordet. Der er en anden side af historien. Selv utroskabet forklarer hun med, at hendes mand var utro først. Retfærdigt eller ej, så er der en anden side, vi ikke har fået endnu. Klytaimnestra selv forklarer det med, at får en kvinde først et dårligt ry, er der ingen der vil høre på hende. Ja, hun var utro, men hvorfor var det først et problem, da hun var det, og ikke da det var hendes mand? Her tvinger Elektra os til at tænke over, hvilke standarder vi opholder for mænd og kvinder. Og hvis historie, vi lytter til. Ved at stemple Klytaimnestra som morder i åbningsscenen har Elektra netop påvist denne pointe i sit publikum. Rammen af et antikt græsk teaterstykke bruges til at sætte dette på spidsen. Jeg sætter mig ind i salen for at se et stykke om en datter, der søger hævn mod sin mor. Men jeg går ud med erkendelsen af, at selv i en forestilling, jeg ved vil give kvinden ordet, findes der en anden kvinde jeg har overset. Hun lurer i baggrunden og giver Elektra plads til at folde sin historie ud. Men slutteligt træder hun til og viser, at selv i en stor kvindefortælling, som Elektra, er der en kvinde hvis historie, vi har undertrykt.
STUDERENDE OG FATTIG? SÅDAN GØR DU:
Er du under 25 år koster en billet 150 kr., ellers skal du af med 220 kr. for en billet. Som noget nyt, har Husets Teater lavet et Late Sale for unge under 27 år. Hvis der er ledige pladser, kan du med dette købe en billet til forestillingen på dagen for bare 50 kr.
FOTO: Emilia Therese