Skotsk Symfoni og Sylfiden

 

Skotsk Symfoni og Sylfiden

Det Kongelige Teater – Gamle scene

2. – 21. september 2023

Vi har let ved at lade os rive med af de store følelser, som begge balletter dykker ned i, og som når næsten lige så højt som dansernes imponerende spring.

Af: Sofie Slott og Simone Zwicky

HVAD ER DET
Den Kongelige Ballet inviterer på en rejse til det skotske højland med deres nye double-bill, hvori kilt, skotsktern og kærlighed træder i front som fællesnævnere. Det er første gang på dansk jord, at publikum kan få glæden af at opleve Balanchines ode til højlandets storslåede natur med Skotsk Symfoni. Den amerikanske mesterkoreograf får fint selskab af sin inspirationskilde til værket: Herren bag den danske ballettradition, August Bournonville, og hans Sylfiden, som første gang blev danset på Gamle Scenes skrå brædder helt tilbage i 1832. Den næsten 200 år gamle ballet danses i denne opsætning i Nikolaj Hübbes koreografi med udgangspunkt i Bournonvilles klassiker.

VI MENER

Er du nybegynder inden for ballet, men gerne vil prøve kræfter med noget traditionelt, vil vi anbefale Skotsk Symfoni og Sylfiden. I begge balletter bliver vi draget ind i eventyrets verden og oplever kærlighedens yderligheder. Lige fra når den blomstrer i fuld flor, til den når sit tragiske endelige.

Begge opsætninger tager afstand fra vores digitaliserede hverdag og lader os træde ind i eventyret gennem den klassiske ballettraditions verden med vidde tylskørter og malede kulisser. Vi har let ved at lade os rive med af de store følelser, som begge balletter dykker ned i, og som når næsten lige så højt som dansernes imponerende spring.

Mendelssohns musik i Skotsk Symfoni er noget nær de skønneste balletkompositioner, da den  smelter perfekt sammen med de hurtige, kraftfulde trin. Musikkens accenter og struktur bliver understreget af Balanchines skønne koreografi, og de to komponenter sammenflettes  i den fineste symbiose. Især Tara Schaufuss’ solo i begyndelsen har tydeligt hentet sin inspiration fra den skotske folkedans, hvor høje knæløft og sokker komplementerer de yndefulde ballettrin.

Modsat Sylfiden er Skotsk Symfoni en simpel kærlighedshistorie, hvor Holly Dorger og Jonathan Chmelenskys kærlighed er både ungdommelig og ufarlig. Balanchines trin er hurtige og virtuose, og de elskende vikler sig blidt om hinanden. Mimen og gestikulationer er i baggrunden til fordel for dansen, og det løfter lige så fint den ukomplicerede fortælling. Skotsk Symfoni fremstår i langt højere grad som et indblik i det skotske højlands eventyrlige atmosfære, mere end en kompleks historiefortælling.

I aftenens andet værk er Stephanie Chen Gundorph både charmerende og legesyg i sin florlette og talentfulde portrættering af den titulære Sylfiden. Vi er ikke et sekund i tvivl om, hvorfor Alexander Bozinoffs James bliver forelsket ved første øjekast. Solisterne formår at kombinere teknisk snilde med charmerende skuespil og lader den barnlige glæde i deres naive forelskelse strømme ned fra scenen og varme publikum. Derfor bliver det desto mere hjerteskærende, når naiviteten tager overhånd, og den så porøs kærlighedsaffære får sit tragiske endelige.

Selvom historien er mere kompliceret end den, der lige har forladt scenen, bliver publikum hjulpet godt på vej af den klassiske ballet-mime, som ofte er en prominent del af Bournonvilles koreografier: Danserne formidler med overdrevne gestikulationer og sigende mimik præcis, hvad karakteren tænker eller har af planer. Det gør nogle gange fortællingen lidt komisk, da det ellers er noget vi forbinder med børneunderholdning og det bryder med de fordomme der kan være omkring traditionel ballet. Til gengæld tager det pænt os, der ikke kender historien i hånden og guider os, hvilket er utroligt rart.
Kostumerne og scenografien er en visuel mastodont, der understreger den eventyrlige verden, som vi bevæger os ind i. Sylfidernes kjoler, der nærmest smelter sammen med kroppen og udvisker overgangen mellem stof og hud, er med sine små vinger på ryggen særligt betagende. Derudover er de små, snedige måder at få Sylfiden til at dukke op og forsvinde på, et smukt og humoristisk indslag i en ellers tragisk historie. Første gang hun forsvinder, flyver hun op igennem skorstenen, hvilket er så overraskende et træk, at der lyder et højlydt “Uh, nej!” fra en af publikummerne.

Sylfidernes lyse florlette kjole står samtidig i stor kontrast til de tunge, mørke farver på det skotske palæ. I en verden at tung velour og mørke skotsktern lyser hun verden op, og omvendt står James’ mørkeblå kilt i stærk modsætning til sylfidernes skovs lysegrønne løv.
Der skal Anja Vang Kragh og Mia Stensgaard generelt have en kæmpe ros for den smukke og gennemtænkte scenografi, der især sørger for at tage os med ind i eventyret og gøre illusionen tæt på virkelig.

STUDERENDE OG FATTIG? SÅDAN GØR DU
Et besøg på Det Kongelige Teaters Gamle Scene kan være en dyr affære.
Det er dog muligt som ung under 24 år at skaffe billetter til 69 kr., hvilket vil være med begrænset udsyn, hvorfor vi anbefaler at gå et pristrin op til 132 kr., hvor pladserne er betydeligt bedre.

FOTO: Per Morten Abrahamsen  

 
Den 4. VægComment