she loves you

SHE LOVES YOU

Tivoli Koncertsal (og turné: Musikhuset i Aarhus)
25. marts - 24. april (+ 29. april - 21. maj i Aarhus)

Det er distraherende med så mange tykt optegnede arenaer, og det virker mest som en måde at prøve at camouflere den noget vandede grundhistorie, hvor hvert et sving, historien tager, kan forudsiges fra kilometers afstand.

Af: Clara Lindstrøm Gleerup og Line Kirsten Nikolajsen

HVAD ER DET
She Loves You er en fortælling om grænseløs kærlighed, som udspiller sig gennem tre forskellige pars historie: Anna (Birgitte Raaberg) har dannet par med Peter (Karsten Jansfort), siden de var helt unge hippier. Sammen har Anna og Peter adopteret Louise (Maria Lucia) og sidenhen fået mirakelbarnet Daniel (Mikkel Hoé Knudsen). Louise er kærester med Sara (Rikke Hvidbjerg), som hun venter deres første barn med, og Daniel (Mikkel Hoé Knudsen), forelsker sig hovedkulds i Louises nye assistent, Molly (Johanne Milland). Hvert forhold rummer svære udfordringer, som giver kærligheden svære betingelser og på hver sin måde også påvirker den familierelation, parrene deler. Louise har et altoverskyggende arbejde i modebranchen, Daniel kæmper med et skjult stofmisbrug og det faktum, at Molly allerede er kærester med en af hans gode venner, men det er beskeden om Annas terminale diagnose, der for alvor sætter tingene i perspektiv og tvinger dem til at tage stilling til, hvad der er størst her i livet.

VI MENER
She Loves You skulle egentlig allerede have haft premiere i sommeren 2020, men da corona satte alt på pause, måtte også denne forestilling lade livet i første omgang. Derfor er det en længe ventet premiere. Få timer inden premieren falder vi dog over et Instagram-opslag fra en af de medvirkende, hvor hun på forhånd forklarer, at She Loves You ikke er et færdigt eller statisk produkt. Opslaget virker som en undskyldning for noget, som hun ikke er tilfreds med, og det farver desværre også vores forventninger på en ikke særlig positiv måde. Det er næsten uundgåeligt ikke at søge fejlene og manglerne, når man på forhånd er blevet varslet om, at de er der. Selvom vi efterfølgende delvist må give den medvirkende ret i, at She Loves You godt kunne have tålt en omgang eller tre mere på drejebænken, så er det på ingen måde så grelt, at man behøver at undskylde på forhånd. Der er andre langt værre aktuelle musicals derude.

Det er først og fremmest manuskriptet, der mildest talt virker ufærdigt, hvilket er påfaldende, når nu man må antage, at det er en af de dele, der har været længst tid til at arbejde med. Historien er uskarp og alt for omfangsrig. De mange gode sange, som forestillingen binder sig op på, inviterer til adskillige historier, og i She Loves You har man haft svært ved at takke nej. Det kan heller ikke være en nem opgave, når man som gennemgående motor har valgt det absurd brede tema; kærlighed, som snart sagt alt kan vinkles ind under, hvilket også forsøges ihærdigt. Som resultat heraf lykkes det aldrig rigtig at få de tre kærlighedshistorier til at mødes og gå op i en højere enhed - til det har man simpelthen for travlt med at folde alt for mange mere eller mindre undværlige sidehistorier ud. Dertil har man valgt at lade de tre historier udspille sig i meget karikerede universer; modebranchen, et festmiljø fyldt med stoffer og en hippietid, hvor især de to førstnævnte er så overfladisk og påtaget portrætteret, at det bliver utroværdigt. Man er ikke ligefrem overbevist om, at de medvirkende har været så meget som bare i nærheden af et stort modehus eller en bane coke, og forsøget bliver faktisk bare en lille smule kikset. Det er distraherende med så mange tykt optegnede arenaer, og det virker mest som en måde at prøve at camouflere den noget vandede grundhistorie, hvor hvert et sving, historien tager, kan forudsiges fra kilometers afstand. Manuskriptet er endvidere højtbelagt med klichéer, gajol-filosofiske vendinger og meget skrevne replikker, som skuespillerne har overordentligt svært ved at få til at leve. Sidst men ikke mindst fejler manuskriptet også på at få Lennon og McCartneys sange syet helt sømløst ind i fortællingen. Af og til går der lidt Elsk Mig i Nat i den, hvor så mange sange som muligt forsøges presset ind, hvilket ikke nødvendigvis er den dramaturgisk bedste løsning. Til She Loves Yous forsvar står det dog på ingen måde så slemt til som i Elsk Mig i Nat, og sangene er da også væsentligt bedre motiveret her, men en ekstra tur i værkstedet havde ikke skadet.

Paradoksalt nok er sangene forestillingens stærkeste kort. De er nemlig både velspillet, yderst velsunget og skønt fortolket. Det er vidunderligt, at man har turde være kreativ med materialet og faktisk har lavet nogle ambitiøse arrangementer, der ikke bare er karaoke-versioner af originalerne. Steve Sidwell, der har stået for orkestreringen, virker til rent faktisk at have arbejdet med, hvordan sangene skulle arrangeres og lyde for at passe bedst muligt på det givne tidspunkt i handlingen, hvor de falder. Medleyerne er sjældent helt vellykket, men dog til at se igennem fingre med, når de løftes så flot vokalt, som særligt Rikke Hvidbjerg gør det. Mikkel Hoé Knudsen og Johanne Milland får også spillet med de vokale og spilmæssige muskler i en sådan grad, at de stjæler pladserne som forestillingens allerbedste præstationer. Hos dem kan sangene virkelig mærkes, idet de får følsomt liv, der undgår en tur i den helt vilde fraseringsrutsjebane. Knudsen og Milland mestrer lige netop det talent, der gør en rigtig dygtig sanger: De lader deres stemmer og musikalitet være til for sangene og ikke omvendt, hvor sangene bliver brugt som redskab til at folde sit sangerego ud med. Maria Lucia synger som altid fremragende og leverer en hjertebristende smuk udgave af Black Bird, men i de dialogtunge scener, virker hun usædvanligt usikker og ubekvem. Hendes karakter bliver aldrig rigtigt foldet helt ud, og det er svært at gennemskue, hvor al den vrede hun bærer rundt på, og særligt retter mod sin mor, kommer fra for så pludselig at forsvinde, idet hun indser, at livet er andet og mere end arbejde.

Det generelle niveau på scenen er højt, men desværre ved forestillingen slet ikke, hvad den skal med sit ensemble. Normalt plejer ensemblerne faktisk at være en af de ting, der virkelig kan løfte musicals på danske scener, men her har man hverken formået at give dem formål eller tænke dem ind i historien. De befinder sig nærmest konstant på scenen som en slags tavse tilskuere i jordfarver, der ikke passer ind i nogle af de mange universer, forestillingen folder ud. Ingen har rigtigt kunne beslutte sig for, om ensemblet skal tage aktiv del i fortællingen eller mere fungere som en slags poetisk og usynlig medfortæller. Derfor ender de med at gøre begge dele i én forvirrende og ikke særligt vellykket pærevælling. De bruger meget af tiden på at kravle og hænge i de stillads-søjler, der står placeret langs scenens fløje, hvilket aldrig rigtigt giver mening. Lige så lidt mening giver det, hvorfor de skal fingere at være dem, der styrer scenens træksystem (der hejser kulisser op og ned), når det er tydeligt, at de tove de hiver i ingen reel funktion har. Det virker mest af alt som om, at ensemblet er en slags fyld, der skal fylde den skrabede scenografi ud. 

She Loves You ender som endnu en jukebox-musical i en desværre temmelig uopfindsomme og forudsigelige ende. Selvom skuespillerne er gode, er det aldrig rigtig nok til at løfte den til en nærværende oplevelse. Har man pengepungen fyldt, kan man dog se She Loves You for at nyde Lennon og McCartneys uddødelige sangskat i flotte udgaver og så forsøge at zone ud, når fortællingen tager overhånd.

STUDERENDE OG FATTIG? SÅDAN GØR DU:
Det er absolut ikke nogen billig fornøjelse at opleve She Loves You. På udvalgte dage kan du få billetter til 245 kr., men så sidder du til gengæld også flere kilometer fra scenen på en sidebalkon. Skal du sidde ordentligt, må du punge ud og betale for priszone B, hvor du finder billetter til 525 kr., hvis du er under 25 år gammel og 595 kr., hvis du er ældre.

FOTO: Søren Malmose