Oliver

Oliver

Det Ny Teater

17. september - 6. december 2020

Det er dog børnene, der for alvor tager kegler i denne forestilling. Bertram Hasfort Klem spiller Oliver på premiereaftenen, og han erobrer hjerter allerede fra første gang, han åbner munden for at synge Hvor findes kærlighed.

Af: Line Kirsten Nikolajsen

HVAD ER DET
“Mad! Pragtfulde mad” synger de sultne børn i fattighusets spisesal, mens de venter på en ækel skefuld vælling. Blandt dem er den forældreløse dreng, Oliver Twist, som Charles Dickens i 1838 udgav sin legendariske roman om. I 1960 blev Lionel Barts musical-fortolkning uropført i London, og siden er den blevet opført igen og igen på verdens store musicalscener. Fortællingen om Oliver Twist er tilmed udkommet i Oscarbelønnede filmversion. Nu kan Oliver opleves i Daniel Bohrs instruktion på Det Ny Teater. Da Oliver har slurpret sin vælling i sig, beder han uskyldigt om mere, hvilket gør fattighusets forstander, Mr. Bumble, så rasende, at han beslutter sig for at sælge Oliver. Oliver formår at flygte til London, hvor den snedige røverkonge, Fagin, tager ham med i sin bande af langfingrede drenge. Han introduceres for en knapt så børnevenlig side af London, hvor folk hutler sig igennem tilværelsen ved at “tømme en lomme eller to”, og hvor den skumle og faretruende Sykes lurer i kulissen. En dag kommer Oliver til at stjæle en pung fra en fornem herre, der skal vise sig at få stor betydning for Olivers liv.

VI MENER
Har man, som jeg, set mange forestillinger på Det Ny Teater, ved man efterhånden, hvad man får, når man går op ad den imponerende trappe og ind i den flotte sal på det gamle musicalteater på Vesterbro i København. Det er musicals med stort M udført af dygtige musicalperformere i utroligt overdådige scenografier. Oliver er endnu en i rækken og er på den måde en ret forudsigelig oplevelse.

Paul Farnsworth scenografi er imponerende detaljerig og formår med de helt rette virkemidler at føre mig tilbage til det gamle London. Allerede før forestillingen begynder, har vi udsyn til en scene, hvor adskillige stole, vinduer og skilte med engelske butiksnavne hænger ned fra loftet. Bagvæggen er beklædt med store engelske aviser, og jeg hører nærmest en britisk avisdreng råbe “Extra! Extra! Read all about it” for mig. Store træbroer tillader spillet at foregå i flere niveauer, så der hele tiden er noget at kigge på. Øjnene ved knapt, hvor de skal hvile - det skulle da lige være på de flotte og tidstypiske kostumer.

Det store børne-cast åbner hele showet, hvilket umiddelbart kan synes som en voldsomt stor opgave, men de gør det med bravour. Selvom premierebegejstringen af og til gør det svært for dem at synge helt taktfast, mærkes deres energi tydeligt helt ned på publikumsrækkerne, og den suger mig hurtigt ind i historien, hvor de stakkels børn har trange kår i fattighuset. Mr. Bumble (Jens-Christian Wandt) entrerer med faretruende vibrato, som passer eminent til karakteren, og Wandt leverer generelt en af de mere mindeværdige voksenpræstationer.

Der er bestemt også stærke præstationer blandt de øvrige voksne. Ensemblet er generelt forrygende energifyldt og fremkalder brede smil under det helt store ensemblenummer og festlige højdepunkt, Kom her slå dig ned. Preben Kristensen styrer fornemt drengebanden og gør en fænomenal Fagin, der veksler mellem hyggelig, omsorgsfuld legeonkel og faretruende og egoistisk røverkonge. Det er tydeligt, at Kristensen er en erfaren herre, som gør sig på scenen med enormt spillemæssigt overskud og humor. Der gives endda plads til kærlige referencer til replikker fra hans rolle som lampeånden i Aladdin og andre populærkulturelle citater. 

Det lysende musicaltalent, Monica Isa Andersen, imponerer i samme grad, som hun gjorde det i Dance of the Vampires og Den Evige Ild. Hun er er herligt forførende og tilpas flabet i rollen som Nancy. Der er bid i hende, og det er klædeligt. Isa Andersen leverer dog også på den mere følsomme balladefront, da hendes smukke stemme og trillende vibrato i sangen, Blot Han Behøver Mig, tryllebinder mig og efterlader mig i et hav af kuldegysninger. Manden, hun synger om, er den farlige Bill Sykes, som her spilles af Rasmus Fruergaard. Farlig er dog så meget sagt, for Sykes bliver faktisk aldrig særlig skrækindjagende, og det savner jeg gevaldigt. Det bliver en noget flad omgang, og det er desværre til gene for handlingen, da det hverken giver mening, hvorfor Fagin er bange for ham, hvorfor Nancy er så håbløst forelsket i ham, og hvorfor det i det hele taget skulle være problematisk at være det. 

Det er dog børnene, der for alvor tager kegler i denne forestilling. Bertram Hasfort Klem spiller Oliver på premiereaftenen, og han erobrer hjerter allerede fra første gang, han åbner munden for at synge Hvor findes kærlighed. Det er nemt at vinde et publikum, når man er så latterligt bedårende som Hasfort Klem, men man kan ikke trække det hele hjem på charmen. Begejstringen skyldes i høj grad også den unge fyrs talent. Hans rene og krystalklare stemme giver frydefulde kuldegysninger, og han formår nærmest at spille nogle af de voksne skuespillere af scenen enkelte gange. Jonathan Tage Pedersen er ligeledes aldeles velvalgt som den frække tyvedreng, Lurendrejer, der med et kækt glimt i øjet og en stærk sangstemme helt giver mig lyst til at være end del af banden. Lur mig om der ikke venter en stor musicalkarriere forude for både Klem og Pedersen. 

Som det måske fornemmes, er det klart det dygtige hold spillere, der i høj grad løfter denne forestilling. Charles Dickens historie er bestemt sin popularitet værdi, men hvor glimrende den egentlig er som musical, er jeg mere i tvivl om. Der er bestemt musikalske ørehængere i blandt, men de kan dog ikke siges at være nogen form for fornyelse af genren. Det er lige efter den klassiske, forudsigelige musicalbog. Det samme er handlingen, hvor der ikke rigtig synes at være tid til at gå i dybden med noget. Første akt er mestendel introduktion - den helt store dramatiske bue påbegyndes aldrig rigtigt, og derfor er der utrolig meget, der skal nås i anden akt. Jeg når aldrig rigtig at investere i karaktererne, fordi der så mange bi-fortællinger, som kun berøres overfladisk. Blot han behøver mig er en forrygende sang, men handlingen, den udspringer fra, etableres aldrig særlig godt. Forudsigeligheden og dele af handlingen synes efterhånden voldsomt bedaget, og jeg kan ikke lade være med at studse lidt over, at Det Ny Teater så ukritisk reproducerer en musical som denne. Det virker pengegrisk på Fagin-måden, og med de rette briller på kan det også synes temmelig uambitiøst, at Danmarks, nu eneste, faste musicalscene ikke har større ambitioner end blot at lave det som i filmen, eller som de allerede har lavet det tusind gange på Broadway og West-End. Hvor er kreativiteten, legesygen og fornyelsen? 

Set med mere positive øjne glæder jeg mig dog også over, at der findes et professionelt musicalteater, som Det Ny Teater, hvor man kan stole på, at det altid er topprofessionelle musicalperfomere, der leverer showet, og at man ikke forfalder til at sælge billetter på kendisnavne, der ikke har talent for genren. Selvom der er noget håbløst konservativt i, at man altid ved, hvad man får på Det Ny, så er der også en tryghed i det. Det bliver sjældent rigtig dårligt, men også sjældent out of this world godt. Oliver er ikke i nærheden af at være dårligt. Det er en glimrende musical-opsætning med fremragende præstationer, selvom den er forudsigelig og lettere bedaget.

STUDERENDE OG FATTIG? SÅDAN GØR DU:
Det Ny Teater er en dyr fornøjelse, men man kan spare omkring 100 kr, hvis du er under 25 år. Det er svært at gennemskue, hvilket pladser teatret rent faktisk har i salg i spilleperioden (1. sal etager er f.eks. kun åben nogle dage), men umiddelbart ser det ud til, at de billigste pladser koster 430 kr., hvis du er under 25. Desuden er hverdage billigere end weekender.

Foto: Per Morten Abrahamsen