Mens solen brænder

Mens solen brænder

Sort/Hvid
18. november - 10. december 2022

Mens solen brænder minder os om, at vi bliver nødt til at lytte til hinanden. Ellers får vi nok aldrig løst klimaproblemerne.

Af: Frederik Nagel Fryland og Julie Mørkeberg

HVAD ER DET
Klima, klima, klima. Klimadagsordenen er allestedsnærværende og i skrivende stund er FN’s klimakonference COP27 ikke til at overse. Medmindre man lever under en sten. At dommedag kommer nærmere er efterhånden en virkelighed, vi alle mere eller mindre er bekendt med, så hvorfor ikke også lave teater om menneskehedens vel nok mest aktuelle og største udfordring?

Lotte Andersen spiller sammen med sin søn, Louis Bodnia Andersen, i denne musikforestilling, som Sort/Hvid har skabt i samarbejde med AKT1 og Songbirds. Mor og søn repræsenterer hver deres generation og dermed også hver deres syn på klimaforandringerne: Skal vi læne os tilbage og forvente, at det løser sig - eller skal vi kæmpe for at ændre verden til det bedre for vores kommende generationer? Skal vi overhovedet have fokus på vores kommende generationer, eller er Moder Jord bedre tjent uden os mennesker?

Mens solen brænder er skrevet af Ida Marie Hede, Marie Bjørn, Peder Frederik Jensen og Ursula Andkjær Olsen. Konceptet er skabt af instruktør Niels Erling med Lotte Andersen, og Rasmus Juncker, der også er med på scenen, har skabt musik, lyddesign og komposition.

VI MENER
Vi bliver ledt ind i en futuristisk sansehave med planter i alle hjørner, haveredskaber organiseret sirligt på væggene, et vildt klippelandskab i centrum og en DJ-pult flankeret af neonfarvede lysstofrør fra gulv til loft. Det er en ret vild scenografi, Lise Marie Birch har skabt, som ligner noget fra en gigantisk rumfærge i en sci-fi-film. Ramus Juncker står klar bag lydpulten, og Lotte Andersen går rundt og nusser om sine planter. Imens fyldes salen af publikummer.

Lotte lægger ud med en pladderromantisk fortælling om livets begyndelse, om hendes graviditet med sønnen Louis, hvordan det boblede bag hendes navle, dybt i maven, da hun mærkede de første tegn på liv i 1993. Det får det til at virke meget oprigtigt samtidig med, at vi kommer i tvivl om, hvad der er fakta og hvad, der er opdigtet. Ingen klimaproblematikker i syne indtil videre. Efter skabelsesberetningen kravler Louis frem af klippelandskabet, hvorefter mor og søn vældig hurtigt går hinanden på klingen i klimaets tegn. 

Lotte Andersen repræsenterer generation ‘Happy days’, og der går ikke længe fra Louis har fremlagt sine dystre fremtidsscenarier, før Lotte henvender sig til publikum og beder om vores overbærenhed; “Altså, undskyld”, udbryder hun over sønnens klimahysteri. Louis henvender sig også til publikum – vi er også skyldige klimasyndere med vores egoistiske adfærd uden tanke på klimaet. Mens vi sidder og tygger lidt på den, får vi mere sympati for Lotte, da vi nu forstår, hvad hun er oppe imod. Heldigvis giver hun også igen. Lotte minder sin frelste søn om hans (ufrivillige) klimahykleri: Om hvordan han var et lille kødsvin, da han var lille. Den bemærkning fylder salen med latter, og vi griner med.

Desværre er det primært sønnen Louis, der får lov at serve, så Lottes eneste forsvar bliver patos-ladede retoriske spørgsmål; ”Er vi røvligemeget, Louis?”, spørger hun og henviser til Louis’ tanker om hvorvidt naturen i grunden ikke hellere skulle være fri for mennesker.

Rasmus Juncker spiller en dobbeltrolle, idet han både agerer comic relief i form af stødpude for Lotte Andersens mikroaggresioner, men endnu vigtigere fordi han sender lækker, drømmende elektronisk musik ud i rummet med apokalyptiske undertoner, der hverken bliver for meget eller for voldsomt. Musikken giver os pauser til refleksion - herligt. Mens solen brænder er deklareret som en såkaldt musikforestilling. Og vist er der musik - som vi oplever i et utal af teaterforestillinger - men det er ikke vores opfattelse, at sang og musik direkte dominerer forestillingen eller er et egentligt gennemgående og bærende element.  

Det ville have været rart, hvis musikken var en klarere rød tråd, for forestillingen vil rigtig mange ting. Louis slynger om sig med flere abstrakte begreber og nørdede fortællinger om atomer, elektroner og carbonselicatcirklen, der kræver, at man holder tungen lige i munden. Det bliver en lidt rodet oplevelse, vi går ud af salen med efter de 90 minutter. Fyldt op med indtryk, og med behov for at fordøje, hvad vi lige har set og hørt. Måske kan det forklares med, at forestillingen er skrevet af hele fire forfattere – mon der var for mange kokke i køkkenet?

Ikke desto mindre spiller både Lotte og Louis nærværende og meget overbevisende skuespil. Det er ligefrem rørende, da mor og søn genfinder hinanden efter deres fejde, eller i hvert fald finder de en form for fælles forståelse af hinandens udgangspunkter. Og det er vel i grunden forestillingens budskab – at vi skal turde tage de svære snakke og forsøge at forholde os nysgerrigt til specielt vores kæres synspunkter, da vi ellers risikerer at støde dem fra os. Mens solen brænder minder os om, at vi bliver nødt til at lytte til hinanden. Ellers får vi nok aldrig løst klimaproblemerne.

STUDERENDE OG FATTIG? SÅDAN GØR DU:
Er du studerende? Så koster en billet dig 155 kr. Er du under 25, slipper du med 125. Tager I mindst seks personer ind og ser forestillingen sammen, koster det jer 40 kr. pr. person. Pladserne er unummererede.

FOTO: Emilia Theresa