SEX

SEX

Aveny-T
15. november - 10. december 2022

Det efterlader mig med tanken, at den her forestilling, som både er reel, finurlig og woke, egentlig burde nå ud til et bredere publikum end bare mig og resten af ekkokammeret i salen.

Af: Elisabeth Renée Foged Sejbak

HVAD ER DET
I SEX følger vi Cat (Clara Dessau), en kvinde i start-20’erne, hvis ellers gode, nære og langvarige parforhold til Maya (Hanin Georgis) lider under deres meget ulige sexlyst. Cat har appetit på både livet og særligt på sin nye kollega/gamle teenagecrush, Selma (Nina Rask), men kan ikke forene de spirende lyster og følelser med den trygge base, hun har bygget derhjemme.

Hun fumler forvirret gennem sin tilværelse og prøver undervejs på, ihærdigt og ikke altid lige vellykket, ikke at såre nogen i processen. På siden af hendes splittelse har hun følgeskab af veninden Nanna (Nanna Eide), som også selv må forholde sig til et knust hjerte og platoniske relationer, der svinder ud, når førsteprioriteten pludselig bliver partnerskabet eller nye forelskelser.

SEX er opdateret, dramatiseret og iscenesat af Leo Mendes og baseret på internetfænomenet og ungdomsserien fra 2020 af samme navn.

VI MENER
Lad mig begynde med at sige, at Aveny-T for alvor cementerer sig selv som et teater for, af og til unge med forestillingen SEX. Det er en sand ungdomshistorie, som næsten er SKAM-værdig i sin genkendelighed og usagthed hele vejen igennem. Jeg fornemmer med det samme kemien (eller manglen derpå) i de forskellige relationer, og det står tydeligt, at Cat brænder inde med en masse, som hun ikke kan få sagt højt. Forestillingen er en solid maggiterning af tvivl, liderlighed, søgen og higen på lige under halvanden time, som både vækker højlydte grin og sagte genklang i salen.

Det, forestillingen for alvor brillerer med, er det visuelle udtryk, som både er imponerende og interessant. Scenograf Sofia Stål har fyldt størstedelen af scenen med fem overdimensionerede, lysviolette madrasser (så er kimen til sex ligesom lagt), som undervejs i forestillingen flyttes på, rejses op og vades hen over. De blødgør sceneudtrykket og bliver brugt som overvældende billeder på Cats sindstilstand, rodeotyr at onanere på, dansegulvsafgrænsning at feste mellem og, selvfølgelig, senge – masser af senge. Hertil spiller lyssætningen på alle tangenter og får på smukkeste vis skabt både floor, en walk of shame i morgengryet og et kontorfællesskab.

Også kostumerne fortæller deres egne subtile historier – Cat og Mayas næsten identiske påklædning, der tydeligt identificerer dem som en enhed; Selmas klove-agtige bukser, som binder referencer til de skikkelser med horn i panden, der dukker op på scenen under Cats fantasier; og Nanna i sort fra top til tå, der viser hendes sorg over et forlist parforhold. Alt sammen virkningsfuldt, alt sammen spændende for øjet.

Jeg er vild med forestillingens evne til på én gang at portrættere sex på en både eksplicit og underspillet måde. For mig er stykkets smukkeste scene en sexscene mellem to af karaktererne, som aldrig faktisk er seksuel. Vi er dog på intet tidspunkt i tvivl om, at det er dét, der foregår, men det eneste visuelle pejlemærke, vi får, er, at den ene karakter langsomt og indlevende bevæger en lille lommelygte hen over den anden karakters krop. Hele tiden uden egentlig berøring og på godt ti centimeters afstand. Udtrykket er så sitrende seksuelt, at det bedst kan sammenlignes med det sidste ladede sekund, de sidste længselsfulde millimetre, inden læber møder hinanden i et første kys. Utrolig virkningsfuldt.

Forestillingen er hele vejen egentlig ret nøgtern og én-til-én, men efter sidste replik kammer den over i et slimbad, hvor Cat vælter sig i orange, Halloween-værdigt snask. Det drejer forestillingen i en ny, mere abstrakt retning, som spiller på sanselighed, der ikke hidtil er blevet gjort brug af, hvorfor det virker en smule søgt og ret unødvendigt. Sex står ellers skarpt og strømlinet, så det føles som en afstikker, man enten har valgt at lave for de fede programfotos’ skyld, fordi spilletiden ikke helt var lang nok, eller fordi nogen har tænkt, det var fedt, da de så Jeanett Albeck gøre det samme i Ellers Mange Tak tidligere på efteråret. Det tager ikke fra den overordnede oplevelse af en god forestilling, men det vækker min undren, og ikke på en hverken forløsende eller eftertænksom måde; bare “Hm, hvorfor nu det?”

Det må også nævnes, at jeg intet nyt lærer undervejs, og det er nok egentlig intentionen: At unge mennesker skal kunne føle sig selv og deres oplevelser genspejlet her i teatret. Det efterlader mig med tanken, at den her forestilling, som både er reel, finurlig og woke, egentlig burde nå ud til et bredere publikum end bare mig og resten af ekkokammeret i salen, som groft snittet alle er start-til-midt-20’er-københavnere med styr på deres pronominer. Hvor ville min (eller din) far dog blive eksponeret, hvis de oplevede den her forestilling, men det er bare hverken teatrets eller forestillingens intenderede demografi. Derfor bliver noget af historien også en smule expository for et ret indforstået publikum, hvilket giver mig en eftersmag af banalitet, som jeg egentlig ikke synes, forestillingen fortjener at have over sig.

SEX er under alle omstændigheder en ungdomsforestilling, der virker, hvor særligt iscenesættelsen og de visuelle tableauer interesserer. Er du til enten moderne dramatik med alt, hvad det indebærer af både kejtede sms-emojier og vekslende kemier i pendulfart, eller til stille, uudtalt lyst under trykkog, så er SEX noget for dig. Er det ikke lige din kop te, så er de små 90 minutter godt brugt på at beundre, hvor virkningsfulde skummadrasser og lommelygter kan være på en scene.

STUDERENDE OG FATTIG? SÅDAN GØR DU:
Er du under 25 år, og kan du samle fem andre venner, kan I få pladser til blot 50 sølle kr. pr. billet. Vil du som ung alene afsted, koster det dig 130 kr. ‘Mit Teater’-medlemmer eller grupper på over ti personer, alder uvæsentlig, må slippe 160 kr.. Løssalg koster 200 kr. i hele salen, og udsynet er glimrende uanset placering.

FOTO: Zuhal Kocan