Made in Yugoslavia

Made in yugoslavia

Husets Teater
11. november - 2. december 2023

Nikolines ansigt, der græder ovenpå Madonnaen, er både symbolsk og stærkt, og det understøtter alvoren i fortællingen stærkere end ord.

Af: Julie Renata Bjerremand

HVAD ER DET
Made in Yugoslavia er barnets fortælling om en mors kærlighed og kærligheden til et moderland. Det er historien om det tidligere Jugoslaviens fald fortalt som en monolog af sangerinden Nikoline. På samme tid er det en personlig fortælling om at miste et moderland til krig og en mor til kræft. Den er et forsvar for humanismen og et opråb til den magelige dansker, der måske ikke engang ved, hvad Jugoslavien egentlig var for en størrelse.

Nikoline er uddannet fra det klassiske musikkonservatorie, og Made in Yugoslavia er hendes debut som skuespiller. Tidligere har hun skabt røre med politiske sange som Sut Min Klit og Flertallet er Dumme. Johan Klint Sandberg har også debut som instruktør, mens scenografen er den mere prøvede Petruska Miehe-Renard fra kunstnerstudiet How to Kill a Dog

VI MENER
Jugoslavien findes ikke mere, så vi taler ikke om det. “Lad være at prøve at forstå, hvad der skete”. Ordene er kærlighed til en datter, der for alt i verden ikke må mærke den smerte, familien har gennemlevet. Hun skal vokse op, fri af traumet, som et dansk barn. Men det er vigtigt at forstå, insisterer Nikoline, for hun har set hvordan vi i det Skandinaviske samfund hviler på laurbærrene, er stolte af vores identitet, vores kultur og vores fællesskab. Det er vigtigt, at vi prøver at forstå, hvad der skete i Jugoslavien, så vi undgår at begå samme fejl her, mener hun.

Moderlandet, Jugoslavien, findes ikke længere, og det afspejles i ruinerne på scenen: en mor, der ser med omsorg på sit barn. Som Den Hellige Madonna og hendes baby. Som det land, der har bragt Nikolines familie til verden. På Husets Teater træder publikum direkte ind i Miehe-Renards simple scenografi bestående af blot fire hvide fragmenter af et engang fuldendt monument. Nikoline er barnet i denne fortælling. Selv om hun er født i Roskilde, er hun Made in Yugoslavia.

De fire fragmenter er ikke kun til pynt. Ej heller kun til for symbolsk tyngde. Videodesigner Mathias Broe har brugt en særlig teknik, der hedder projection mapping. På den måde kan videoer fra det tidligere Jugoslavien kastes op mod de irregulære overflader i scenografien. Legende børn, folk på gaden, byliv og gadelarm. En verden, ikke ulig vores eget trygge, lille økosystem. Projektionerne bruges stærkt, men ikke nok. Korte glimt, der viser sig og forsvinder før, man kan nå at registrere motivet, er angstinducerende på den helt rigtige måde. Nikolines ansigt, der græder ovenpå Madonnaen, er både symbolsk og stærkt, og det understøtter alvoren i fortællingen stærkere end ord.

Nikoline er en oplagt fortæller til at male et romantisk Disney-Jugoslavien med fugle i vindueskarmen og børnelatter i hendes bedsteforældres opgang. Man mærker tydeligt, at hun er tæt knyttet til det multikulturelle moderland, og hendes fortællestil fungerer netop bedst, når hun på Anne Frank’sk manér beretter om personlige, dagbogslignende historier fra sin barndom. Det er også i den intime fortælling, at Nikoline er stærkest. Når hun sidder fortvivlet i en papirbunke af afviste asylansøgninger, mærkes afmagten og uretfærdigheden med hende.

Igennem forestillingen synger Nikoline på både dansk og serbo-kroatisk, og især fremmedsproget virker kraftfuldt og nærværende. Gennem forestillingen messer hun, synger klassisk og danser folkedans til et nyproduceret EDM-lacrimosa-nummer. Selvom Nikoline især er kendt for aktivistisk rap, fungerer forestillingens mere akustiske sange rigtig fint med Nikolines trænede stemme. Sangenes indirekte konfrontation bliver således voldsommere end den verbale foie gras-fodring af politisk aktivisme, andre dele af forestillingen forsøger sig med. Igennem musikken forstår vi rigtig hendes sorg og kærlighed .

Før forestillingen blev vi advaret mod brugen af stroboskoplys, attrapvåben og stærke billeder, og det fik vi. Måske endda nok til, at vi kunne have været noget af det foruden. Slutningen udpensler budskabet i en sådan grad, at det bliver en smule udvandet. “Hvem er du, når bomber falder på dig?” spørger Nikoline publikum. Igennem hele forestillingen har hun holdt et spejl op mod publikum med sin rørende fortælling. Jeg kan ikke andet end at tænke over, hvordan jeg mon selv ville agere i en lignende situation. Derfor virker det også en anelse overflødigt at fremføre humanismens budskab så eksplicit gennem sang, brandtale og attrapvåben. Nikoline er dragende, og hendes personlige fortælling bærer pondus nok i sig selv. Jeg kunne sidde på gulvet overfor hende og bare lytte, mere behøver jeg ikke.

STUDERENDE OG FATTIG? SÅDAN GØR DU:
Er du under 25 år, kan du købe billet for 150 kr. Kan du samle 5 venner under 25 år, koster billetterne kun 40 kr. pr. stk. Er du måske den spontane type og under 27 år? Så kan du på forestillingsdagen købe billet til samme aften for 50 kr.

FOTO: Camilla Winther