Kærlig hilsen hadet

Kærlig hilsen hadet

Reaktor
13. - 20. august 2021

Vi mister pusten, og anden del af forestillingen føles lang. Vi får svært ved at se, hvordan al den ulykke nogensinde skal få en ende, eller hvad vi skal stille op med den. Som ét langt mareridt man bare ikke kan vågne fra.

Af: Anne Louise Slott Thorborg og Emilie Beske

HVAD ER DET
I anledning af World Pride 2021 og Eurogames sætter Østerbro Teater fokus på de fysiske og især psykiske konsekvenser efter hatecrimes og overfald af minoriteter. Forfatter, dramatiker, billedkunstner og multikunstner Tomas Lagermand Lundme har levet et begivenhedsrigt liv – på godt og især på ondt. Efter at være udsat for hatecrime, gentagne overfald og voldtægter har hadet boret sig fast i forfatterens syn på verden i mange år - og det er dét, som skaber udgangspunktet for den selvbiografiske tekst Kærlig hilsen hadet.

Hver aften står der en ny skuespiller på foyerscenen Reaktor på Teater Republique og fremfører monologen, kun med manuskriptet i hænderne i to dage inden, de står frem, og hvor de hverken har set videoskærmen eller hørt den elektroniske musik som Anne Mie Dreves og Minna Grooss har skabt til forestillingen. Den korte forberedelsestid og begrænsede iscenesættelse giver forestillingen karakter af en reading, og skuespilleren har manuskript med på scenen.

På premiereaftenen havde vi glæde af at se Thomas Bang fortolke teksten, og de andre aftener kan du opleve et mangfoldigt cast med bl.a. Johannes Nymark, Marie Dalsgaard og Carsten Svendsen. Skuespillerne har bevidst forskellige køn og aldre for at gøre hver eneste aften og hver fortolkning af teksten til noget unikt. Du vil derfor helt sikkert få en ganske anden oplevelse, end den vi har haft.

VI MENER
Vi træder ind på et forholdsvist tomt Republique Teater med blandede forventninger. Det er lidt spændende, at skuespilleren har haft så kort forberedelsestid, og med så stærkt et cast er der lagt i kakkelovnen til en spændende oplevelse. Samtidig er vi forberedt på, at en forestilling om hatecrimes og livsfarlige overfald ikke ligefrem er en hyggelig ting.

Monologen starter lige på og hårdt. Vi får udpenslet det forfærdelige overfald, som vores stakkels hovedperson uprovokeret blev udsat for en nat på Nørrebro i København. Det er voldsomme og forfærdelige billeder, Thomas Bang levendegør for os, men det er kun starten – for dette overfald er ikke enkeltstående. Selvsamme nat foregår endnu et overfald af endnu grovere karakter. Elendigheden er enorm, og vi står som publikum ansigt til ansigt med den, som var vi der selv. Vi hører om, hvordan denne og mange andre oplevelser har sat sig som et had hos fortælleren. Et had, der fungerer som en maske fra omverdenen. Et had, som har skabt en verdensforståelse, hvor følelser, gråd og sex er blevet til forhandlingsmidler frem for menneskelige reaktioner og oplevelser. Som I nok fornemmer, så er Kærlig hilsen hadet virkelig en tung og tragisk monolog.

I løbet af monologen begynder teksten at føles rodet. Kronologien forsvinder, og vi flyver frem og tilbage mellem teenageårene, ungdomsårene og voksenlivet. Vi skifter hele tiden mellem et overordnet politisk betonet metalag og den konkrete oplevede historie. Teksten bliver fyldt op af referencer, der tager fokus fra den egentlige handling, og der nævnes personer fra hovedpersonens liv, som vi ikke får præsenteret og derfor ikke aner hvem er. Vi mister pusten, og anden del af forestillingen føles lang. Vi får svært ved at se, hvordan al den ulykke nogensinde skal få en ende, eller hvad vi skal stille op med den. Som ét langt mareridt man bare ikke kan vågne fra.

Virkeligheden kigger ind til os, når solens stråler finder os gennem de halvåbne tagvinduer i loftet og fjerner alt, hvad der hedder fiktionslag, og det gør kun forestillingen sværere at rumme. Den autobiografiske fortælling går hen og bliver så personlig for forfatteren, at to dage nok har været en anelse for lidt til, at skuespiller Thomas Bang har haft en chance for at finde ind i teksten. Vi bevæger os primært på beskrivelser af følelser, som kun berøres overfladisk. Thomas Bang når ikke ud, trods de intime rammer Reaktor tilbyder, og både skuespil og tekst virker distanceret. Det bliver interessant at se, om nogle af de andre skuespillere formår at grave sig mere ned i materialet, men vi tror desværre, at hele idéen om to dage til en så tætpakket og ulykkelig tekst er sat op til at gå galt.

Idéen med at lade skuespilleren møde video- og lyduniverset til selve premieren er vi helt med på. Det kan tilføje og skabe spændende situationer, men i Kærlig hilsen hadet falder det helt til jorden. Den bidrager ikke med synderligt undervejs, og et enkelt sted kommer den faktisk til at forstyrre et ellers virkelig stærkt tekststykke. Videoerne, der spiller bag Thomas Bang er intetsigende, og det virker som om, han flere gange må ændre sit planlagte spil for at overdøve musikken. Vi synes, fortællingen havde stået stærkere, hvis den i sin renhed blev opført uden akkompagnement af visuelle og auditive effekter.

Vi synes sådan set, at Kærlig hilsen hadet er en megavigtig fortælling at sætte fokus på og lovpriser, at Østerbro Teater tager sådan et emne op. Vi ser også massere af potentialer i Lundmes tekst, men der er for mange ting, som ender med at stå i vejen for hinanden i denne monolog, og budskabet kommer slet ikke så stærkt ud, som vi havde forventet, at det ville.

STUDERENDE OG FATTIG? SÅDAN GØR DU:
Alt inklusive koster en billet 130 kroner, og der er ingen rabatter at hente.

FOTO: Anne Mie Dreves