Romeo + Julie

Romeo + Julie

Shakespeare Festival, Voldgraven

11. – 14. august 2021

Æstetisk må opsætningens stærkeste dimension være brugen af lys i form af de utallige lyspærer, der omgiver hele scenen som en væg af små stjerner. Under forestillingens første halvdel lader aftensolen ikke lyset komme til sin magt, men i takt med at historien udvikler sig, falder mørket gradvist på omkring os, og scenen bliver blot smukkere oplyst.

Af: Mikkel Lund

HVAD ER DET
Romeo + Julie er ingen anden end Shakespeares berømte kærlighedstragedie fra et sted i 1590’erne. Opsætningen er et gæstespil af Teatret Møllen på dette års Shakespeare Festival med Kronborg Slot i baggrunden under mågeskrigsfyldt, åben himmel. Teatret Møllen er egnsteater i Haderslev Kommune, og deres opsætning er ikke en helt ordinær klassikeropsætning. Romeo + Julie er produceret i forbindelse med 100-året for genforeningen af Sønderjylland med Danmark, så for at markere det kulturelle skel mellem Tyskland og Danmark er Capulet-familien tysktalende. Af den grund er halvdelen af forestillingen på tysk, men det hele er tekstet på to skærme i hver side af scenen, så alle kan følge med.

VI MENER
Jeg forstår ikke tysk på et niveau, der gør, at jeg blot kan læne mig tilbage og slubre de tyske replikker i mig. Så jeg må tage til takke med at dreje hovedet og lægge øjne til de sidehængende undertekster, hver gang der bliver talt tysk. Det er ærgerligt, da jeg hellere vil overvære skuespillerne, og det bliver en meget vekslende oplevelse konstant at skulle vende hovedet fra skuespillerne til underteksterne og tilbage. I begyndelsen, når Montague- og Capulet-familierne kun taler indbyrdes, er det overskueligt, men når først de mødes og konverserer på både dansk og tysk, flyver mine øjne rundt på scenen. Men dette er jo mit eget problem, for idéen er virkelig god, og det sproglige skel underbygger i høj grad kontrasten mellem de to rivaliserende familier. Jeg kan kun forestille mig, hvilken effekt det har haft for et sønderjysk publikum, for hvem forholdet til tysk kultur ligger dybt nede i den historiske rygsæk.

Det tyske sprogbrug vokser dog på mig, og så taler skuespillerne med deres kropssprog og stemmeleje i øvrigt ofte deres eget sprog. Som når Julie siger til Romeo, at han küssen gut, hvorefter de råt går til den på hinanden, er undertekster ikke nødvendige. Andrea Spicher er imminent i rollen som den patosladede Julie, som bliver ledt gennem alle følelsesregistrene fra både ekstremt forelsket til håbløst fortabt over sit forhold til Romeo. Så imminent, at Romeo spillet af Jens Kepny Kristensen faktisk blegner lidt, da han ikke helt leverer en præstation, der kan leve op til Julies fintfølende væsen.

Muligvis i bevidst tråd med Shakespeares tids verdensbillede udgør Laura Rasmussens scenografi en ret så minimalistisk skueplads for skuespillerne, hvor de akrobatisk udnytter forhøjningerne i gulvet til at fremhæve de forskellige sceners forestillede rum. På et tidspunkt ruller Julie fnisende på sit værelse og kaster sig rundt på platformene, som var de en seng og gulvet, mens den skæbnesvangre kamp mellem Romeo og Tybalt sagtens kan udspille sig på samme platforme på et andet. Skuespillerne er dygtige til at udnytte scenens mange muligheder, hvilket i høj grad inviterer til fantasifuld indlevelse.

Kostumerne behøver man dog ikke at fantasere sig til, da de er alt andet end minimalistiske. De har et nærmest joggingtøjsagtigt udseende, men med et klart renæssancetvist så det moderne og det historiske effektivt mødes. Æstetisk må opsætningens stærkeste dimension være brugen af lys i form af de utallige lyspærer, der omgiver hele scenen som en væg af små stjerner. Under forestillingens første halvdel lader aftensolen ikke lyset komme til sin magt, men i takt med at historien udvikler sig, falder mørket gradvist på omkring os, og scenen bliver blot smukkere oplyst. Myg og andre insekter sværmer til sidst scenegulvet under det skarpe lys, hvilket ligeledes skaber en helt særlig oplevelse.

Men udover øjnene bliver ørerne også stillet tilfreds af varierende underlægningsmusik, der sætter tonen for den enkelte scene. Særligt i dialogerne mellem Romeo og Julie spiller en synthesizer, hvis bløde lyd sammen med deres poetiske replikker fremhæver, hvor sårbar og ømtålelig forholdet er mellem de to unge elskere. Ved foden af det mægtige Kronborg Slot, som tårner sig op i baggrunden, er deres kærlighed lige så smuk, som publikums øjne til sidst er blanke af tragediens tunge tårer.

STUDERENDE OG FATTIG? SÅDAN GØR DU:
Der er stadig få billetter tilbage til de resterende spilledage, og hvis du er under 25 år, kan du købe en billet for 240 kroner. Men spilledagene er meget få, så du skal skynde dig, hvis du ikke vil gå glip af denne historiske markering.

FOTO: Søren Hasselgaard Skaaning