En kat i en tom lejlighed

En kat i en tom lejlighed

Bådteatret
6. maj - 9. maj 2021

En kat i en tom lejlighed er ikke et scenekunstnerisk mesterværk. Det er en hyggelig forestilling, der ikke formår at udvikle sig til mere end det.

Af: Victoria Bjertnæs Maegaard

HVAD ER DET
Ligesom resten af de danske teatre kan Bådteatret endelig åbne op for publikum igen! Dette gør de med repremieren af forestillingen En kat i en tom lejlighed, der skulle have spillet tilbage i 2020. Forestillingen tager udgangspunkt i de to digtsamlinger, Lots hustru og andre kvinder fra 1983 og En kat i en tom lejlighed fra 1996 af den polske forfatter Wislawa Szymborska. Szymborska er kendt for at skildre både politiske og eksistentielle emner, hvilket hun i 1996 modtog Nobels litteraturpris for. På scenen står Bodil Lassen, der også er kunstnerisk leder af Teater9liv. Lassen fik idéen til forestillingen, da hun læste en nekrolog over den netop afdød Szymborska i 2012. Forestillingen har til formål at beskrive og formidle Szymborskas verden gennem digtene. 

VI MENER
På min cykeltur gennem de københavnske gader mod Bådteatret er det tydeligt, at dagen i dag er en festdag for kulturlivet. Byen summer af spænding og begejstring over, at vi nu endelig kan få lov til at sætte os ind i teatermørket og lade os føre væk fra den coronafyldte hverdag, som alle efterhånden er ved at være godt trætte af. Det er min første tur på Bådteatret, som jeg altid har været dybt fascineret af, hver gang jeg har været på Nyhavn. Det er et charmerende og intimt teater, og jeg glemmer hurtigt, at jeg sidder på en båd, da jeg træder ind i teatrets sal. Teatersalen er den klassiske blackbox, og duften af ny maling indikerer, at den har fået nogle kærlige penselstrøg inden åbningen

Scenen er fremstår fra start relativ simpel, og efter noget tid bliver flere og flere rekvisitter trukket på scenen. I venstre side står en kæmpe rottebamse med ryggen til publikum, mens dens lange hale slanger sig hen over scenen. I højre side står en lang bænk med inskriptionen ’Mellemrumstasten’. Hvorfor den hedder dette finder jeg aldrig ud af. Hvis det er fordi, der er et af Szymborskas digte, der hedder Mellemrumstasten, skal det gøres tydeligere, ellers ekskluderes den del af publikum, der ikke har et indgående kendskab til digtene. Rundt på gulvet er der placeret fem porcelænstallerkner, som skuespiller Bodil Lassen i løbet af forestillingen får stillet på en lige linje tværs igennem scenen. Tallerknerne bliver ikke brugt mere end den ene gang, hvorfor de kommer til at virke unødvendige og malplacerede i forhold til fortællingen. Derudover bliver der brugt tre eller fire forskellige bøger, en kaffekop, en cigaret og meget andet som rekvisitter, og det bliver for meget af det gode. Der er ikke behov for så mange rekvisitter, når man har en tekst, der er så lækker og velskrevet Szymborskas digte.

Det er første gang jeg stifter bekendtskab med Szymborska, men det er helt sikkert ikke sidste gang. Digtene er samfundskritiske samtidigt med, at de dykker ned i eksistentialismen og belyser had og krig fra en kilde, der har haft det helt tæt ind til kroppen. Szymborska er nemlig født i 1923, og krigen har derfor satte sine tydelige præg på hendes opvækst ungdom i et krigsramt Polen. Det er godt spottet af Bodil Lassen at bruge hendes digte som grundlag for en teaterforestilling, dog synes jeg ikke, at de kommer til deres ret. Dette skyldes Lassens manglende dybde i hendes ellers fine spil. Hun kommer for let over de svære emner som krig og had, og jeg kan ikke mærke nerven i hendes fortolkning af digtene. Jeg bliver kun enkelte gange ramt af hende, som da hun står hånd i hånd med rotten og fortæller om, hvad had er. Kontrasten mellem kærlighed og had rammer mig, og den får mig til at lytte endnu mere intenst

Derudover bliver der også vist et sort/hvid-billede af en baby, der viser sig at være Hr. og Fru Hitlers imaginære barn. Jeg føler med det samme en afsky for barnet. Det bliver blot endnu mere provokerende, når Lassen behandler den som alle andre børn ved at dikkedikke den og begejstret snakke om dens fremtidsplaner. Denne scene er min yndlingsscene og nok også mit yndlingsdigt i forestillingen. Jeg er vild med, når en digter tør tage det mest traumatiserende, de har oplevet og bearbejde ved hjælp af kunsten. Bare navnet Hitler kan stadig få det til at løbe koldt ned af ryggen på mig, og når en kvinde som Szymborska kan tage så meget styring over sit eget traume, så kan jeg ikke andet en bøje mig i støvet.

En kat i en tom lejlighed er ikke et scenekunstnerisk mesterværk. Det er en hyggelig forestilling, der ikke formår at udvikle sig til mere end det. Forestillingen har ikke gjort mig klogere på, hvem Szymborska var, og hvorfor Bodil Lassen valgte netop hendes digte. På det punkt har forestilling fejlet, og det er synd, når tekstmaterialet er så godt.

STUDERENDE OG FATTIG? SÅDAN GØR DU:
Forestillingen spiller weekenden over, og du kan købe billetter på teaterbilletter.dk. Normalprisen for en billet er 160,-, men er du under 25 kan du købe en billet for 90,-.

Foto: Kristine Ida