TIVOLI JULESHOW 2023
TIVOLI JULESHOW 2023
Tivolis Koncertsal
5. december 2023
Giv op, smil, og vær glad, hvisker jeg til mig selv. Det er jul for fanden. Men nu er jeg her af en grund, og hvis jeg på forhånd mærker et press til at snakke en forestilling efter munden, hvorfor så overhovedet anmelde den?
Af: Mikkel Lund
HVAD ER DET
Igen i år byder Tivoli ind i Koncertsalen til et brag af en årlig éngangsforestilling, nemlig deres helt eget juleshow. Forestillingen byder på en overflod af forskellige indslag, lige fra Oh Land til bugtaleren Peter Nørgaard, alt sammen ledsaget af Tivolis Big Band. Som vært Rasmus Botoft fremhæver, er der ét og kun ét formål med Tivoli Juleshow; at komme i syngende julestemning! Men er det så enkelt?
VI MENER
En stjerneklar og smuk julenat. Det er, hvad scenen minder mig om. Et væld af lysperler, der stråler scenegulvet op, hvor Tivolis Big Band sidder klar med instrumenterne. Jeg har ikke set et juleshow i Tivoli før, men når Tivoligarden går på med en lille ouverture, begynder jeg at tænke: Af alle forestillinger sætter Tivoli Juleshow begrebet om underholdning på spidsen og stiller spørgsmål, der rokker ved selveste kunstkritikkens grundvold. For hvad kan der være at sige om Tivoli Juleshow? Hvad må man sige? Det afhænger af, hvad man anskuer Tivoli Juleshow som.
Min første tanke er, at det ikke bare er uhøfligt, men direkte umenneskeligt at give Tivoli Juleshow andet end en god anmeldelse, uanset hvor plat det er. En uskyldig forestilling, der spiller én gang om året, helliget det mål at komme sammen om den mest hjertevarme tradition, vi har. Lige her, i Tivoli; alle nisselandskabers mekka. Giv op, smil og vær glad, hvisker jeg til mig selv. Det er jul for fanden. Men nu er jeg her af en grund, og hvis jeg på forhånd mærker et press til at snakke en forestilling efter munden, hvorfor så overhovedet anmelde den? Problemet er, at jeg ikke ligger under for press. Så hvis det er at sætte baren for højt at betragte Tivoli Juleshow som et kunstværk, må jeg i det mindste betragte det som en scenekunstnerisk begivenhed.
En begivenhed indhyllet i julemagi og spidsborgerlighed. Her i hjertet af København føles det pudsigt nok som at være hjemme i min barndomsby, hvor tiden ikke står stille, men går baglæns. Med sin kraftige aura af tilbageskuenhed giver Tivoli Juleshow mig samme provinsielle vibes, og jeg sværger, at parret foran mig kunne være mine gamle naboer. Det stivnede udtryk træder i kraft fra starten, når soulsangeren Miriam Mandipira åbner showet med noget så uspændende som ”Oh Holy Night”. Under det strygende Tivoli Big Band ved enhver, hvordan det lyder, måske lige på nær børn, men jeg ikke få øje på et eneste barn blandt publikum.
Men lad mig være rimelig: Tivoli Juleshow postulerer intet sted at være nytænkende. Det postulerer heller ikke det modsatte, men underbevidst er der tale om at bekræfte det etablerede billede, og på den måde er showet alligevel fascinerende og ikke mindst vellykket. Det er bare ikke stimulerende. Jeg har set konservative opførelser i Tivoli før, der netop beviste, at man godt kan klamre sig til traditionerne, mens man med et frisk pust forholder sig til nutiden. Der må vel være sket noget nyt i 2023?
Bevares, Peter Nørgård er ikke bare bugtaler, han er også bugsanger, hvilket jeg da ikke har set før, men når hans hund, Charlie, så ikke gider synge med, men under dække af uforståenhed saboterer ”Bjældeklang”, er der ikke plads i mine sko til de knuder, mine tæer slår, og jeg bliver trist til mode. Til gengæld bliver jeg glad igen, når Alice Carreri i bare fødder og glimmerkjole går på og sammen med dragqueen Betty Bitchslap synger ”Santa Baby”. Ér der dog tale om fornyelse gennem kontinuitet, må det være, når Oh Land får cementeret sin ”Julefeber” som en nyklassiker.
Der er dog alligevel noget forvirrende for ikke at sige retningsløst ved de mange forskelligartede indslag. Jeg er med på, at Tivoli Juleshow er et medley inden for revygenren, men de fremføres mere eller mindre uafhængigt af hinanden. Hvad har Pjerrot, julemanden og flamencodans med hinanden at gøre? Fisk! Jeg savner opbyggelighed; et incitament eller narrativ, der binder de forskellige optrædener sammen og trækker den røde tråd gennem forestillingen, som forløses i den forventede julestemning. Uden den falder showet sammen i en pærevælling af alskens hurlumhej.
Så hvad er der at sige om Tivoli Juleshow? Bæh og humbug? Det kommer nok an på, hvad man spørger om, og hvem man spørger. Man bør ikke spørge til dybsindighed. Og spørger man en sur og bitter anmelder som mig, er Tivoli Juleshow scenekunstens svar på en kummefryser, der dybfryser kultur lige så hårdt fast som vandoverfladen på Kildesø en kold decemberdag i 2009. Men så er alt også ved det gamle.
STUDERENDE OG FATTIG? SÅDAN GØR DU:
Den billigste billet til Tivoli Juleshow kostede 300 kroner, men som sagt er der tale om en oplevelse, du kun kan få én gang om året.
FOTO: Michelle Berg
