TILLØKKE OTTO

VMD
 

TILLØKKE OTTO

Folketeatret, Hippodromen
19. februar – 15. marts 2020

Tilløkke Otto vil helt ind under pelsen på landets ikoniske baggårdspuma, men jeg fornemmer kun en mindre kradsen bag øret.

Af: Trine Berg Balle

HVAD ER DET
Charmøren, popidolet, baggårdspumaen. Navnet er Otto Brandenburg. En mand med mange aliasser og utallige knuste hjerter bag sig. Måske kender du ham fra hittet om forlist kærlighed, To lys på et bord, fra de søde sejlerviser i 60’er-filmen Sømand i knibe, eller fra rollen som den sympatiske kranfører Ole i Gummi Tarzan. Brandenburg havde nemlig en travl karriere med både sang, musik og skuespil på CV’et, og gennem sit alsidige virke satte han et tydeligt præg på dansk kultur i mere end 50 år. Nu bliver han hyldet med forestillingen Tilløkke Otto, der er både skrevet, spillet og delvist instrueret af skuespiller Jesper Lohmann.

VI MENER
To lys på et bord, Når en sailor går i land, Susanne, Birgitte og Hanne og Søren Banjomus. Brandenburg er ophavsmand til en kavalkade af hits, og Jesper Lohmann leverer dem med indlevelse, kækhed og masser af energiske ben-twists. Flankeret af en charmerende, velspillende kvartet, giver Lohmann den virkelig musikalsk gas som Otto, og publikum stemmer i og skråler med.

Imellem numrene tusser Lohmann lidt rundt mellem sin stol og forscenen, mens han fortæller og tager os med tilbage i tiden. Tilbage til de gode gamle dage i gruppen Four Jacks, til dengang Otto blev arresteret i Sverige, til tiden, hvor han havde en kvinde i hver en havn og til dagen, hvor skattevæsenet bankede på døren, og han gemte sig i et skab - selvfølgelig ikke uden en smøg og en god bog. Søde anekdoter, der leveres med så tilpas småkejtet langsomhed, at jeg tænker, at Brandenburg da ikke helt lød sådan, og at Lohmann virker til at have prioriteret biografiens, snarere end imitationens, nøjagtighed.

Jesper Lohmann formår at skabe god stemning omkring musikken. Det er derfor i de musikalske passager, at han (i selskab med Mathias Grove Hansen på piano, Regin Fuhlendorf på guitar, Kristian Karotki på trommer og Andreas Hatholt på bas) skinner mest med sine momentvise twists og sin sikre røst. De fem går også rent ind med de mere eftertænksomme numre som Godnat, Lille Du og Halfdan Rasmussens Noget om helte. Men de mange mellemliggende anekdoter bliver lettere gumpetunge, og med den umiddelbare mangel på tidslig forankring og tydelig kronologi, trænger manuskriptet til en gevaldig opstramning.

Ifølge forestillingens program, er vi til koncert med Otto Brandenburg og “her kan alt ske!”, som der står. Men det virker ikke helt sådan. Tværtimod sker der ikke så forfærdelig meget. I en forestilling, der tager favntag med Danmarks svar på Elvis, savner jeg mere overraskelse og vildskab. I stedet ender det et lidt mudret sted imellem koncert og forestilling; en musikalsk velspillet, men ikke særlig sindsoprivende, snakkekoncert.

Tilbage står derfor også spørgsmålet; hvem var så fænomenet Otto Brandenburg? Tilløkke Otto vil helt ind under pelsen på landets ikoniske baggårdspuma, men jeg fornemmer kun en mindre kradsen bag øret. Jesper Lohmann har tidligere “portrætteret” Brandenburg i sanggruppen No More Jacks og i Tilløkke Otto er han, som tidligere nævnt, både idémand og tovholder på størstedelen af forestillingen. Der findes altså et åbenlyst engagement hos Lohmann og en motivation for at beskæftige sig med Brandenburg. Når nu vi alligevel ikke kommer helt tæt på Otto, ville jeg næsten hellere have hørt Jesper, som sig selv, fortælle om sit idol - eller slet ikke fortælle.

Bandet spiller eminent og stemningen på scenen er i top. "Hvis ikke det swinger, ja så kan det sgu være lige meget!", som Brandenburg efter sigende skulle have sagt. Og det gjorde det. Men derudover er Tilløkke Otto en lidt kedelig affære.

STUDERENDE OG FATTIG? SÅDAN GØR DU
Billetterne er revet væk, og Tilløkke Otto er derfor allerede udsolgt!

Foto: Torkel Dyrting og Lena Paaske.

 
Den 4. VægComment