TIL JOBSAMTALE

TIL JOBSAMTALE - EN GUDDOMMELIG KOMEDIE

Teaterhuset, Vox
26. november - 7. marts, 2020

Flere gange må jeg tøjle min lyst til at gå ind på scenen, give ham et kram og sige at det hele nok skal gå.

Af: Julie Renata Bjerremand

HVAD ER DET

Til Jobsamtale – En guddommelig komedie er en enmandsrevy, der parafraserer en af de mest kendte historier fra Det Gamle Testamente, Jobs Bog.  Men selvom man måske ikke er super stærk i sin bibelhistorie, og det efterhånden er ved at være et par dage siden, man gik til konfirmationsforberedelse, kan man sagtens gå ind og se Til Jobsamtale alligevel. Her møder vi nemlig en moderne Job, der som nyuddannet læge med et privatliv, der kører som på skinner og en kamel, der hedder John, lige pludselig mister alt. Og hvad gør man så? Hvordan er det lige, man takler sådan en situation, når man hedder Job og egentlig skulle holde en workshop om noget så jordnært som at gå til jobsamtale? 

Efter idé og manuskript af Jaris Gerup udforsker Hverdagsprofeterne i Til Jobsamtale netop disse spørgsmål. Historien er delvist baseret på Gerups egne erfaringer og i rollen som Job indtager han scenen akkompagneret af musikerne Morten Bæk Nielsen, Mathias Kirkegaard og Andreas Høier, der, ud over det musikalske bidrag, på overraskende vis også bliver en aktiv del af forestillingen. 

VI MENER
TVOX scenen på anden sal af Huset-KBH er en lille scene, hvor stole kan sættes ind og tages ud efter behov. Gulv og scene går ud i ét, hvilket skaber et utroligt intimt rum. Det giver ikke det samme polerede og formfuldendte udtryk, som mange er vant til fra de større teatre, men til gengæld kan dette format noget andet. Fysisk kommer man nemlig helt tæt på Job og hans lidelser, og flere gange må jeg tøjle en lyst til at gå ind på scenen, give ham et kram og sige at det hele nok skal gå. For vi kender alle følelsen af at miste fodfæstet. Følelsen af at hele verden synes at være imod én, selvom man oprigtigt har gjort sit bedste. Jeg er vild med Jaris Gerup i rollen som Job og hans ihærdige forsøg på at tage alting i stiv arm, alt imens han sørger over tabet af alt, hvad han ejer og er. Engang imellem virker han dog en smule overspillet, men måske dette er et bevidst greb, da det jo trods alt er en revy, vi har med at gøre. Forestillingen bliver da også beskrevet som værende ”en guddommelig komedie”, så med de briller på, er det næsten okay, at de ømme øjeblikke må vige for en skør bemærkning. 

Som en klassisk revy består forestillingen af flere små segmenter af både sange og monologer. Modsat mange revyer, er disse dog bundet rigtig fint sammen af et fælles narrativ, som formidles klart og tydeligt. Indimellem lykkedes det endda at inkorporere nogle slet skjulte stik til det velfærdssamfund, vi som danskere er så stolte af, uden at det politiske på noget tidspunkt bliver stoppet ned i halsen på én. Også på ægte revymanér bliver der refereret til emner, der er oppe i tiden lige nu. For eksempel berøres Brexit og Coronavirus kort hen mod slutningen af forestillingen, og især sidstnævnte er et diskret vidnesbyrd om hvor dynamisk manuskriptet må være. Til Jobsamtale spillede nemlig for første gang d. 11. december, før alle vores medier var fyldte med nyheden om Corona, og jeg går derfor ud fra, at detaljen er blevet tilføjet senere hen.

Til Jobsamtale er spækket med kreative finurligheder, der gang på gang forbløffer. Hvorfor hører en blokfløjte for eksempel til i en halv-selvbiografisk parafrase over Jobs bog? Og technomusik? Men det gør det altså i dén grad. Disse pletskud må tilskrives såvel Karen Zenia Hal Hermansens dramaturgi og instruktion såvel som Jaris Gerups præstation. Ved brug af meget få rekvisitter og kreative greb formår de at vende scenens begrænsninger til fordele. For eksempel har det ikke været muligt at have en rigtig kamel med på scenen (skuffende), men dette er løst ved at lade en stige illustrere kamelens pukler og en kost dens hoved. Jo, man kunne godt have brugt flere penge og mere tid på rekvisitterne for at gøre det hele mere virkelighedstro, men egentlig fungerer det rigtig fint, som det er. Publikum har fantasi nok til at fylde hullerne ud, og denne lidt skrabede scenografi bidrager i sidste ende til et komisk og charmerende helhedsudtryk, hvilket måske netop er det, man har ønsket at opnå. Og hvor er det da også genialt at lade de tre musikere, Morten Bæk Nielsen, Mathias Kirkegaard og Andreas Høier, spille så stor en rolle på scenen. Klædt som tre kedelige typer fra jobcentret formår de, teknisk set uden at ytre en eneste replik, at bidrage til nogle af de sjoveste elementer af forestillingen, samtidig med at de dirigerer stemningen i rummet ved hjælp af musik fra deres synthesizere.

STUDERENDE OG FATTIG? SÅDAN GØR DU

Billetterne kan købes i døren for kun 75 kr, så der er virkelig ingen gode undskyldninger for ikke at komme afsted. Pladserne er unummererede, og man kan derfor med fordel komme i god tid. For øvrigt bør man holde øje med forestillingens Instagram profil, @jobsbilledbog, hvor der er løbende sker sjove ting og sager. 

Foto: Christian Malik Lynnerup