Svanesøen

 

Svanesøen

Det Kongelige Teater, Operaen

28. januar - 10. marts 2023

En befriende symbiose mellem dansere, fortælling og musik opstår, som med skiftevis glæde og desperation, håb og bedrageri, bringer Svanesøen helt ud over scenekanten.

Af: Frederik Nagel Fryland og Simone Zwicky

HVAD ER DET
Svanesøen er ubetinget en af de mest ikoniske balletter, der hyppigt genopsættes på den danske balletscene såvel som i udlandet. Det er også passende, for det er slet og ret ballet i den reneste form. Til vidunderlig og storslået musik komponeret af Pjotr Tjajkovskij og koreografi efter Marius Petipa, udfolder historien sig om prins Siegfried, der forelsker sig i den smukke hvide svane, Odette. Hun er i virkeligheden en forhekset prinsesse, som den onde Rothbart har forvandlet. Dog er den kære prins Siegfried ikke den skarpeste kniv i skuffen, og han forveksler Odette med den sorte svane Odile, der forfører og bedrager prinsen til at gifte sig med hende. Lyder det forvirrende? Frygt ej. Det er nemt at følge med, så længe du er opmærksom på, at Odette og Odile er en dobbeltrolle, der danses af samme ballerina. 

VI MENER
Vi kan ligeså godt sige det, som det er: Svanesøen er med stor sandsynlighed en af de største danske balletoplevelser denne sæson. Vi har at gøre med en repremiere på en opsætningen af Balletmester Nikolaj Hübbe og Silja Schandorff efter den franske balletlegende Marius Petipas koreografi. Den Kongelige Ballet har da også været ambitiøse og booket Operaen, der sjældent huser ballet, og kun de allerstørste forestillinger. Operaen er velvalgt, da den storslåede og rumlige scene giver både danserne og scenografen mulighed for hæmningsløst at brede sig ud i deres kunstneriske udtryk, hvilket er svært opnåeligt på den charmerende men kompakte Gamle Scene, hvor balletten normalt holder til.  

Det første, der møder os, er Mikki Kunttus skarptskårne og moderne scenografi og lyssætning, der minder om indersiden af et gigantisk schweizisk urværk. Der er mørkt på scenen, og fra loftet hænger store figurer og danner et tandhjulsmønster, der varsler forestillingens endegyldige og uundgåelige tragedie for dens karakterer. Kunttus flotte urværk sætter danserne i centrum, hvor deres ben bliver visere, der taktvis understreger Tjajkovskijs dramatiske musik ned til sekundet. Den minimalistiske scenografi kræver lidt fantasi for publikum, men i samspil med den præcise og imponerende lyssætning, løfter scenen sig til magiske niveauer, hvor månelyset gennemtrænger trækronerne og de blinkende stjerner på nattehimlen kommer frem.

Den estiske dirigent Vello Pähn leder Det Kongelige Kapel, der fra orkestergraven spiller fænomenalt og indlevende, på en måde hvor musikken omfavner og driver historien frem. En befriende symbiose mellem dansere, fortælling og musik opstår, som med skiftevis glæde og desperation, håb og bedrageri, bringer Svanesøen helt ud over scenekanten. 

Danserne udviser et enormt overskud på scenen, der virker som en uudslukkelig, generøs kilde. Solodanser Jonathan Chemelensky understreger selvsikkert hvilken virtuous stjerne, han er i rollen som den godhjertede Prins Siegfrid, hvis emotionelle rejse han formidler fænomenalt og med stor indlevelse. Chemelensky brillerer med sine nøjagtige bevægelser, hvor han får selv de mest komplicerede trin til at se legende lette ud. Når han springer, gør han det med sådan en styrke og overbevisning, at tiden står stille i et par nanosekunder med ham som eneste konstant. 

Den unge solodanser, Emma Riis-Kofoed debuterer til repremieren i den udfordrende dobbeltrolle som Odette/Odile, der kræver lige dele teknisk snilde og skuespiltalent. Riis-Kofoed leverer dog en selvsikker præsentation og klarer med bravour den største snubletråd, de svimlende 32 fouetter i tredje akt, hvor den sorte svane Odile snurrer om sig selv for at vinde prinsens kærlighed. Jon Axel Fransson er også fortrinlig, når han, sminket som en anden rødskægget superskurk, med et bedragerisk smil giver liv til den mystiske Von Rothbart. Fransson formår med en stærk musikalitet og udpræget dramatisk evne at skabe en skurkerolle, som er umulig at vriste blikket fra. 

Svanesøen er ikke blot en kraftpræstation for hovedpartierne, men for alle de medvirkende. Hele kompagniet er med på scenen, fra nuttede balletbørn til karakterdansere, der med deres mimik og udseende fuldender fortællingen. De sorte og hvide svaner bevæger sig elegant og synkront hen over scenen i den afdæmpede belysninger. Her udviskes individets kendetegn, hvorved danserne transcenderer deres individualitet og på fantastisk vis illuderer en samlet flok svaner. Ditte Baltzer, Eukene Sagues, Tara Schaufuss og Tomoka Kawazoe gør især stort indtryk som de fire små svaner med deres tekniske trin i den ikoniske pas de quatre, en dans for fire. De fire dansere danner med flettede arme en velkoordineret og højfrekvent ballerinakringle, der med talentfuld lethed bringer smuk synkronsvømning til Svanesøen.

I sin helhed er Nikolaj Hübbe og Silja Schandorffs opsætning et moderne mesterværk i anden potens. Tilmed har de unge talenter, Gregory Dean og Oliver Starpov, fået lov at tilføje til den allerede velfungerende opsætning med fire mindre nyfortolkede temadanse, der foregår let på tå. Især den ungarske og spanske dans, der til repremieren danses af Camilla Ruelykke Holst og Tomoka Kawazoe som prinsesser med følge, er utroligt flotte og fuldendes i deres udtryk og charme af Mia Stensgaards fantasifulde og dragende kostumer. Det er hele vejen igennem en stor fornøjelse, at se så meget talent danse til så godt materiale. Bravo!

STUDERENDE OG FATTIG? SÅDAN GØR DU:
I skrivende stund er der få ledige billeter, så skal skynde dig, hvis du vil nå at se Svanesøen. Er du under 25 år, kan du købe billetter fra 96 kr. ekskl. gebyr. Det er dog ståpladser, der kræver at du er villig til at stå op i lang tid. Vi anbefaler at købe pladser tættest muligt scenen, da det giver den bedste oplevelse. Fortvivl dog ikke, hvis du ikke når at snuppe én af sidste billetter. De Kongelige Teater har allerede annonceret at Svanesøen vender tilbage til Operaen til september.

FOTO: Costin Radu

 
Den 4. VægComment