SPØGELSESHUSET

SPØGELSESHUSET

Nørregaards Teater

20. - 27. august 2022

Her er tale om en anderledes familieforestilling, der forventer noget af sit publikum, unge som gamle, og som ikke er bange for at gå til de tunge tanker og svære følelser.

Af: Jonas Guldfeldt Viuff

HVAD ER DET
Spøgelseshuset handler om to drenge, der er fanget i et spøgelseshus. Det er svært at sige, hvor længe de har været der, da de synes at være fanget i en tidslomme, som de har forsøgt at undslippe flere hundrede gange, mens de desuden forsøger at genskabe forholdene, der fik dem ind i suppedasen til at starte med. De udfolder historier om sammenhold og ensomhed, om deres forældre og livet udenfor og om huset, mens de prøver at løse mysteriet, der kan sætte dem fri. Spøgelseshuset er skabt i et samarbejde mellem AbstraXteater og Nørregaards Teater, hvor sidstnævnte lægger scene til. Stykket er skrevet af Bo Larsen og Erik Hovby Jørgensen. Bo Larsen spiller også den ene af de to hovedpersoner, mens den anden karakter leveres af Heine Ankerdal. Bo Larsen har desuden stået for instruktionen i samarbejde med resten af holdet, mens Carsten Wittrock og Jesper Thestrup fra Nørregaards Teater har stået for henholdsvis scenografi og lysdesign.

VI MENER
Det er første gang, jeg anmelder en forestilling på Nørregaards Teater, og det var en noget anden affære, end jeg havde forventet. Jeg er vant til familieforestillinger, der fokuserer på høj underholdningsværdi, samt en klar fortælling af en historie, der skal virke mest muligt dragende og magisk for det unge publikum. Derfor skal jeg bruge et øjeblik på at omstille mine forventninger, når Spøgelseshuset starter og har mere tilfælles med Samuel Becketts Mens vi venter på Godot end nogen familieforestilling, jeg ellers har set. De to drenge er fanget udenfor tid og har været i spøgelseshuset en ubestemt mængde tid. De taler kryptisk om verden udenfor, mens de forstyrres af mystiske elementer som radioen, der udsender gådefulde lyde uden at modtage strøm, samt en flue der måske har været i huset langt længere tid, end fluer normalt lever.

Da jeg har indstillet mig på, at mine forventninger skal en tur rundt i manegen, kan jeg virkelig værdsætte dette mystiske sammensurium af dramatiske effekter. De to skuespillere bevæger sig frit rundt mellem de forskellige rekvisitter, der alle tages effektivt i brug. Stole og borde udgør fantasifulde scener, når karaktererne fortæller historier fra deres liv og vikler sig ind i dybere og dybere lag af skuespil. En stol og et bord bliver pludselig til en havn, hvor den ene dreng spiller en fisker, mens den anden agerer sin far, der søger efter sin søn. Mens alt dette står på, er der hele tiden et ildevarslende klædeskab i baggrunden, der kan åbne når som helst, ligesom radioen pludselig kan overtage lydbilledet og udsende sine gådefulde beskeder. Scenografien er generelt effektiv og rammer lige det, den skal, for at Spøgelseshuset har den nødvendige stemning, stykkets titel kræver.

Bo Larsen og Heine Ankerdal er imponerende energiske i deres skuespil, der svæver hastigt igennem det komplicerede følelsesliv, de to drenge navigerer i, mens de samtidig forsøger at løse husets mysterium. Fra tid til anden tager de nogle lange pauser, hvor deres karakterer har brug for at tænke, men hvor effekten bliver, at publikum blot kommer til at sidde og vente. Dette er de eneste tidspunkter, hvor pusten går lidt ud af forestillingen, og hvor jeg kan sætte en finger på i forhold til strukturen i Spøgelseshuset. Den lille time, som stykket tager, er generelt stemningsfuld og dragende, mens både karakterer og publikum prøver at finde de rigtige ledetråde til at komme ud af huset. Vi er ikke nødt til at være glade eller opstemte hele vejen igennem; i stedet er drengene ikke bange for at tale om svære følelser og kommer tit i konflikt, mens de prøver at finde ud af, hvordan de kan hjælpe hinanden.

Her er tale om en anderledes familieforestilling, der forventer noget af sit publikum, unge som gamle, og som ikke er bange for at gå til de tunge tanker og svære følelser. Teatret vurderer selv den optimale aldersgruppe for publikum som 9-12 år, men jeg vil vurdere, at den godt kan klare at blive set af både lidt ældre og lidt yngre børn, men den er nok for uhyggelig og kryptisk for de helt små. Det er forfriskende at se teater med en ung målgruppe, der ikke er bange for at give sit publikum noget at pakke ud, noget at snakke om og noget at tage med hjem, uden man bliver slået i hovedet med den socialrealistiske hammer. Spøgelseshuset er mit første møde med dette alternativ til den vante børneforestilling, og det bliver forhåbentlig ikke mit sidste.

STUDERENDE OG FATTIG? SÅDAN GØR DU:
Børn, deres voksne ledsagere, studerende, grupper og ældre kan alle få en billet til 45 kroner per næse. Der er desuden skole- og børnehusbilletter, som er helt gratis. Der er godt udsyn til forestillingen hele vejen rundt om scenen, men voksne skal være opmærksomme på, at bænkene og stolene er i børnestørrelse. Dette er dog ikke noget, der frarøver den voksne tilskuer nogen større grad af komfort, og det er til at overleve, da forstillingen har en spilletid på en lille time.

FOTO: Søren Meisner