ET DUKKEHJEM

ET DUKKEHJEM

Skuespilhuset, Store Scene

18. august – 11. september 2022

Scenens udseende planter fra begyndelsen en mistænksomhed i mit traditionalistiske hjerte, men ak! Klassikere er til for at nyfortolke og lege med, ligesom Torvald leger med Nora. Og hvor skal jeg love for, at de leger sammen!

Af: Mikkel Lund

HVAD ER DET
Du elsker den, din dansklærer elskede den, ja, hele verden elsker den! Det legendariske, og da den blev udgivet, stærkt kontroversielle problemspil, Et dukkehjem er en af de store klassikere fra Henrik Ibsens hånd, hvis ikke den absolut største. Siden Et dukkehjems premiere i 1879 på Det Kongelige Teater er den blevet en af de mest spillede forestillinger i verden. Den er nu på ny at finde på Det Kongelige Teater, hvor du kan få lov at opleve genopsætningen af Anna Balslevs iscenesættelse fra 2020. Et dukkehjem handler om Nora, der lever i et barnagtigt formynderskabsforhold til sin mand, Torvald Helmer, indtil hun til sidst indser, at hun må gå fra ham og børnene for at finde sin egen identitet som menneske.

VI MENER
Hvis du forventer at se en ”hyggeligt og smagfuldt, men ikke kostbart indrettet stue”, som regibemærkningen til Et dukkehjems første akt angiver, bliver du overrasket, idet tæppet falder og afslører scenens indretning. Foran os står de fem medvirkende skuespillere i ét stort scenerum indrammet af noget, der ligner grå klodser. Vi er langt væk fra Ibsens naturalistiske scene, hvor vi som publikum er afskåret fra scenen og blot kigger ind i en kasse, hvori skuespillerne opfører handlingen. Scenens udseende planter fra begyndelsen en mistænksomhed i mit traditionalistiske hjerte, men ak! Klassikere er til for at nyfortolke og lege med, ligesom Torvald leger med Nora.

Og hvor skal jeg love for, at de leger sammen! To voksne mennesker, der ikke et eneste millisekund tager hinanden seriøst, men konstant italesætter Nora som et udueligt pigebarn afhængig af sin store hulemand, som altid må klare ærterne. Jakob Oftebros Torvald er meget karikeret, og det gør det vanskeligt for mig at tage ham alvorligt. Ved at smile anstrengende af alt, hvad Nora siger og gør, undertrykker Torvald de ubehageligheder, der lurer i deres forhold, på en måde, som snarere portrætterer ham som vanvittig end som en selvophøjet mandschauvinist. Det reducerer Torvald til en karikatur, som jeg ikke rigtig kan have sympati for, når han efter Noras konfrontation indser, at hans liv er krakeleret.

Dette sker som bekendt, da det går op for Torvald, at Nora, spillet af Sicilia Gadborg Høegh, som ikke er svær at blive forelsket i, har forfalsket sin fars underskrift som sikkerhed for et lån hos sagfører Krogstad – et lån til et kurophold i Italien, som Torvald i fortiden havde livsnødvendigt behov for efter at have opslidt sig selv med arbejde. Krogstad afslører kendsgerningen i et brev, som han normalt lægger i postkassen, men i denne opsætning spreder i tusindvis på scenen, som Nora med sin dans må distrahere Torvald i at samle op og læse; en kreativ måde at visualisere handlingen på, og samtidig tillader Balslev at skære nogle repliktunge scener fra, for i stedet at kropsliggøre forestillingen og gøre den mere visuelt æstetisk.

Problemet med dette er samtidigt, at Ibsens realisme fordufter under den intense stilistik i Balslevs Et dukkehjem. Når skuespillerne eksempelvis bryder den fjerde væg og taler til publikum, peger forestillingen for meget på sig selv. Det får forestillingen til at føles indforstået og isolerer Noras frigørelse som handlingens mål, hvilket suger den dramatisk kraft ud af værket. På den baggrund fremstår forholdet mellem Fru Linde og Krogstad overflødigt, for ikke at snakke om Noras relation til Dr. Rank, (som i denne opsætning utraditionelt set spilles af en kvinde, Ida Cæcilie Rasmussen), der ikke virker til at have nogen indflydelse på Noras udvikling overhovedet.

En fordel ved forestillingens stilistiske form er dog, at den visuelt brager igennem, hvilket især bliver fremhævet ved brugen af smuk teatersne – handlingen foregår jo over julen. I løbet af forestillingen drysser små fnug ned fra loftet og tager sidenhen til i styrke, og det underbygger Noras forvandling fra Torvalds dukkehustru til frisat kvinde. Dertil bruger skuespillerne også sneen og vælter sig i den, når de blandt andet har en sneboldkamp, hvilket scenografisk er en imponerende brug af en rekvisit, der falder fra loftet. Lad os hertil ikke overse slutningen, da bruddet er sket, og sneen vælter ned over Noras blottede krop, som hun står der, ulykkelig og alene, afskåret fra Torvald og dukkehjemmet, der bogstavelig talt rykker bagud og isolerer hendes figur foran et faldent scenetæppe. Ikke ligefrem et empowering øjeblik, men hvilken tragisk skønhed!

STUDERENDE OG FATTIG? SÅDAN GØR DU:
De billigste pladser koster 260 kroner, men hvis du er under 25 år, kan du få en billet til kun 156 kroner – det er ganske billigt for Det Kongelige Teater!

FOTO: Camilla Winther