Richard III

Richard III

Det Kongelige Teater - Skuespilhuset

21. februar - 21. marts 2020

Richard III skal ses og hyldes for sin modernisering, der gør Shakespeare levende og vedkommende.

Af: Marie Krakau

HVAD ER DET
Lang tids borgerkrig er forbi, og alt ånder fred i Storbritannien. Men i den spæde og skrøbelige fredstid ser kongens bror, Richard af Gloucester, sit snit til at sætte en plan i værk, der skal ende med ham selv på tronen. Samvittighedsløs og koldblodig lader Richard først sin bror og herefter kongens sønner og tronarvinger dræbe, mens han selv langsomt men sikkert kan se sin egen vej mod magten blive banet. Richard er født som krøbling, men ejer talens magt og får med den, og en god portion spin, castet sig selv i rollen som kongen og skurk. Men gamle venner vender sig mod ham, mens tiden - og måske samvittigheden - begynder at indhente ham. 

Instruktør Jens Albinus’ bearbejdning af Shakespeares Richard III har taget springet fra Husets Teater, hvor den spillede i 2018, og er flyttet til Mellemgulvet i Skuespilhuset. I rollen som den altdominerende titelrolle Richard III står Tammi Øst, hun bliver flankeret af Mikkel Arndt og Lucia Vinde Dirchsen, som glider ind og ud af stykkets resterende (og talrige!) roller.

VI MENER
Det er efterhånden ikke længere så iøjnefaldende, når en rolle, skrevet til en mand, bliver spillet af en kvinde. Det samme er gældende, når Tammi Øst står på scenen som Richard III. I denne fortolkning af, hvad der er et af Shakespeares hovedværker om magtens psykologi og struktur, bliver der ikke givet noget entydigt svar på, hvorfor Richard skal spilles af en kvinde. Måske er det for at vise, at begæret efter magten er et alment menneskeligt karaktertræk. Uanset, hvad motivationen er, fungerer Tammi Øst fremragende som Richard. At hun er som skabt til den, er der ingen tvivl om. Hun ejer forestillingen, hun ejer scenen, og hun ejer hele salen, og så er hun knivskarp i sin fortolkning af Richard. I hendes fortolkning bliver Richard III en mangefacetteret karakter, hvis magtbegær driver ham ud på et overdrev, der bliver lige så tragisk og gruopvækkende som det til andre tider bliver komisk. At både instruktør og skuespiller har givet Richard III lov til også at lade publikum have det morsomt undervejs understreger blot det groteske i Richards person, og får ham til at blive lige en tand mere menneskelig - et greb, der får os til at sænke paraderne, og dermed med større lethed får os til at dykke ned i os selv og undersøge, om der egentlig ikke også, et eller andet sted, gemmer sig en lille bitte snas Richard III i os selv.

Det er tydeligt, at det er magtens psykologi og karakter, der står i fokus i Richard III. Dette kernefokus bliver ikke forstyrret af unødige aktualiseringer fra de seneste års politiske strømninger, mennesker eller begivenheder i hverken skuespil eller visuelle udtryk. Sammen med scenograf Rikke Juellund og lysdesigner Sonja Lea, folder instruktør, Jens Albinus, Richard III ud på en næsten tom scene med en bevægelig væg i midten og færre end en håndfuld rekvisitter. Og netop det bare rum med mennesket i centrum er et overbevisende greb, når publikum undervejs alligevel uundgåeligt kommer til at trække tråde til bl.a. Donald Trump i Tammi Østs skildring. At Shakespeare tilbage i slutningen af 1500-tallet kunne portrættere magtens psykologi med sådan en præcision, at vi ikke er i nærheden af at behøve amerikanske flag, Twitter feeds og orange teint for at forstå magtbegær som en almenmenneskelig egenskab, der hos visse personer brænder stærkere end alt andet, er imponerende. Det er ikke mindst også imponerende bearbejdet af Jens Albinus. Generelt tager Albinus aldrig den lette vej, når vi skal forstå den magtliderlige, kompromisløse og spekulative Richard i al hans groteske og perverse ondskab i vores samtid. 

Det næsten nøgne scenerum har dog sine begrænsninger. Richard III er et skuespil med et persongalleri, der kræver, at man holder tungen lige i munden. Det er Mikkel Arndt og Lucia Vinde Dirchsen, der varetager samtlige andre roller end Tammi Østs Richard, og der er ikke meget hjælp at hente i kostumerne, når publikum skal skille de enkelte personer fra hinanden. Hvem der er Lancaster, Clarence, lady Anne og de mange andre kan være forvirrende, og det gør det til tider svært at koncentrere sig fuldt ud om teksten og historien. 

På trods af modernisering i både look og tekst, er Richard III stadig tungt stof. Med mange karakterer og en handling, der kræver fuld opmærksomhed, er det ikke stedet, jeg ville anbefale, man starter, hvis man gerne vil i gang med Shakespeares værker. Ellers skal der i hvert fald læses lidt op på handlingen, før man rammer Skuespilhuset. For lidt mere erfarne, der er vant til Shakespeare, får Richard III min varmeste anbefaling med på vejen. Den skal ses, og den skal hyldes for sin modernisering, der gør Shakespeare levende og vedkommende. 

STUDERENDE OG FATTIG? SÅDAN GØR DU:
Richard III spiller på Skuespilhusets mellemste scene Mellemgulvet, en scene, hvor man ser scenen godt fra stort set alle pladser. Du behøver derfor ikke være kræsen, når det kommer til sædevalg. Hvis du er under 25 år, koster det 164 kr. at komme i teatret for at opleve en af teaterhistorien absolut største skurke. 

Foto: Henrik Ohsten