JESUS CHRIST SUPERSTAR

Jesus Christ Superstar

Royal Arena
10. og 11. september 2021

 Derudover fortjener koret en kæmpe applaus for deres eminente arbejde. De er velsyngende og velspillende, og de formår virkelig at spille op imod de kæmpe kræfter, der er i de centrale roller. Jesus Christ Superstar havde ikke været den samme uden dem, og de løfter i den grad forestillingen til det næste niveau. Bravo!

Af: Victoria Bjertnæs Maegaard

HVAD ER DET
Jesus Christ Superstar er en rockopera skrevet Andrew Lloyd Weber, der er en af vores tids største musicalkomponister. Han har stået bag kæmpesucceser som Cats, Evita og The Phantom of the Opera. I Jesus Christ Superstar tager Weber historien om Jesu sidste dage på jorden til genfortælling, og denne gang bliver historien fortalt fra Judas’ synspunkt.

I denne koncertudgave af Jesus Christ Superstar akkompagneres sangerne på scenen af ingen ringere end Danmarks Underholdningsorkester. I rollen som Judas har Underholdningsorkesteret castet portugiseren Ricardo Afonso, der har spillet samme rolle på Barbican Theatre i London. Derudover rummer castet kendte danske navne som Martin Brygmann i rollen som Kong Herodes, Fallulah som Maria Magdalene og Christoffer Brodersen som Jesus.

VI MENER
Jesus Christ Superstar er en af mine favorit musicals, som jeg har lyttet til, siden jeg var lille. Musikken sætter derfor gang i mange minder og megen nostalgi, hvilket gør mig endnu mere spændt på at se denne opsætning. Udover mit nostalgiske forhold til musicalen er musikken også utroligt velskrevet. Judas’ og Jesu musikalske partier er vanskelige at synge, og de kan knække selv den mest garvede sanger. Judas bevæger sig konstant op i høje og rockede toner, der bevæger sig lige på grænsen til et knæk i stemmen, og Jesu sang ‘Gethsemane’ bliver set som en af de absolut sværeste sange at synge.

Scenen er simpelt bygget op. Der er en central scene, hvor Danmarks Underholdningsorkester sidder, og derfra er der bygget yderligere en scene, der som en catwalk går tvær igennem publikumspladserne. Bagved orkesteret bliver der i løbet af forestillingen afsløret et kæmpe lysende kors. Hvis jeg på nogen måde var i tvivl om, hvilken forestilling jeg var i gang med at se, så var jeg det i hvert fald ikke længere ved synet af dette kors. Scenografien passer godt til forestillingen, og korset er så voldsomt stort, at det havde været for overvældende, hvis der var blevet gjort mere ved den.

Forestillingen spiller i Royal Arena, hvilket virker som et ambitiøst projekt og muligvis for stort et brød for sangerne, hvis de vil nå ud over scenekanten med de krævende følelser, forestillingen rummer. Første akt bekræfter mine betænkninger, og jeg går til pause med en flad fornemmelse af ikke at være blevet rørt. Lydmæssigt leverer både orkesteret og vokalisterne, men jeg kan ikke mærke følelserne i sangene. Desperationen og fortvivlelsen i historien går tabt i det store rum, og det er ærgerligt. Dog viser anden akt sig for at være en helt anden oplevelse, og det virker næsten som om spillerne har givet hinanden en opsang i pausen, for anden akt sparker i den grad første akts bagdel.

Efter Jesus’ glansnummer ‘Gethsemane’ sidder jeg med tårer i øjnene og kuldegysninger, som første falder ned, når forestillingen slutter. Brodersen passer godt i rollen som Jesus, og hans smukke falset giver rollen en skøn ømhed, der er en stærk kontrast til den kaotiske Judas. Ricardo Afonso er en af de vildeste sangere, jeg nogensinde har hørt, og jeg har svært ved at sidde stille på mit sæde af ren benovelse over, hvor vild han er. Det er tydeligt at høre, at Afonso har musikken og karakteren helt inde under huden. Han får det til at lyde som det letteste i verden, selvom hans mange vilde toner snildt kunne tage livet af selv den mest garvede sanger.

Generelt er castet utroligt dygtige, og selv en mand som Martin Brygmann, som jeg ikke havde de store forventninger til, viser, hvor vanvittig dygtig en performer, han er. Han gør mine fordomme til skamme, og hans version af ‘King Herod’s song’ er en af de sange, jeg husker bedst fra forestillingen. Derudover fortjener koret en kæmpe applaus for deres eminente arbejde. De er velsyngende og velspillende, og de formår virkelig at spille op imod de kæmpe kræfter, der er i de centrale roller. Jesus Christ Superstar havde ikke været den samme uden dem, og de løfter i den grad forestillingen til det næste niveau. Bravo!

I løbet af forestillingen kan jeg ikke ryste den tanke af mig, at det er som om der mangler noget. Selvom det er en koncert, spiller sangerne stadig skuespil, men skuespillet bliver ikke fulgt ordentligt til dørs, og det kommer derfor til at fremstå halvhjertet. Sangerne samler ikke op på hinandens energier, og nogle gange kommer forestillingen til at virke som en samling af sange i stedet for en samlet forestilling. Der er også mange spillemæssige detaljer, der går tabt i det halvhjertede spil, og det gør det svært at forstå detaljerne i fortællingen, hvis man ikke på forhånd har et kendskab til Jesus Christ Superstar. 

Da jeg træder ud i den varme septemberaftens mørke, er jeg blæst bagover af de vilde vokaler, jeg har lyttet til den sidste 2,5 time. Jeg er enormt imponeret, men også en smule misundelig over, at nogle mennesker kan synge så vanvittigt godt. Selvom spillet var halvhjertet, går jeg stadig derfra med en dejlig oplevelse.

STUDERENDE OG FATTIG? SÅDAN GØR DU:
Desværre spiller forestillingen ikke længere. Dog kan du holde øje inde på underholdningsorkester.dk efter en eventuel genopsætning.

FOTO: Toke Bjørneboe