HVAD TÆNKER EN MURER - EGENTLIG?
HVAD TÆNKER EN MURER - EGENTLIG?
Teatret Svalegangen
4. - 8. februar 2020
Med fortællerflair og lys i øjnene gør Mads Nørby det bemærkelsesværdigt nemt at læne sig tilbage og nyde livshistorien om den lykkelige murertilværelse.
Af: Carl Emil Zacho Böye
HVAD ER DET
En halvfærdig mur omgivet af fugeklatter, spartelmasse og en lille kaffekop belyst af to skarpe håndværkerspots. Sådan er scenen sat til Hvad tænker en murer – Egentlig? i Teatret Svalegangens Ny Sal. I omegnen af et enkelt timeslag fortæller skuespiller Mads Nørby charmerende og morsomme røverhistorier om sine romantiske tider som ung, glad og snotforelsket murer. Han akkompagneres af violinist Catrin Haas Svendsen og sammen spiller, bygger og synger de publikum gennem anekdoter om forbudte romancer, byggerod og de gode gamle dage, hvor man bare byggede bedre.
VI MENER
Lyset falmer sagte i salen og et par små stilletter træder varsomt ind på den rodede byggeplads. I stilletterne står violinist Catrin Haas Svendsen iklædt en smuk og elegant rød aftenkjole. Mads Nørby gør sin entré i møgbeskidt mureruniform. Han klør sig lidt i skridtet og drejer et par gange på violinistens brystparti for at skrue op og stille kanal, som var hun murerens trofaste transistorradio. Fra starten af ”Hvad tænker en murer – egentlig” er kontrasten mellem den elegante violinist og den bramfri machomurer morsom på den helt platte måde – og det fungerer overraskende godt.
Gennem forestillingen maler makkerparret røverhistorier og murerminder, der fortælles af skuespiller Mads Nørby, der rent faktisk var murer, før han fandt sin hylde som skuespiller. Med en scene forvandlet til byggeplads og skuespillerens faglige savoir-faire, fungerer iscenesættelsen yderst troværdigt, og med fortællerflair og lys i øjnene gør Mads Nørby det bemærkelsesværdigt nemt at læne sig tilbage og nyde livshistorien om den lykkelige murertilværelse.
Dog bliver historierne til tider langtrukne, og man savner variation. Gennem første del af Hvad tænker en murer - egentlig? bliver fortællingen desværre en anelse kedelig, og jeg savner tempo og energi. Scenografien synes at fordre interaktion mellem murer og alskens værktøj, der ligger spredt over scenen, men gennem den første halvdel, står spilleren forholdsvist stationært med front til publikum.
Til gengæld bliver mine bønner hørt i anden halvdel, hvor den karismatiske murer heldigvis får et skud energi. Med underholdende folkeviser og hastigt violinspil, begynder mureren endelig at bygge på sin mur, og historierne får et gedigent spark op i tempo. Desuden giver det bare en helt særlig effekt, når historier fra byggepladsen rent faktisk komplimenteres af murerarbejde foran næsen på os i salen. Det er især her, hvor violinistens spil kommer til sin ret som en essentiel del af dramaturgien. Når murerens fortællinger er små og hjertelige, spiller Catrin Haas Svendsen pianissimo, hvor beretninger om kaos på byggepladsen males med opbyggende crescendo og heftige, voldsomme strøg på violinen.
Selvom jeg falder lidt i staver til første halvdel af Hvad tænker en murer – egentlig?, kommer konceptet til sin fulde ret mod slutningen, og jeg er revet ind i universet og særdeles underholdt. Den absurde placering af violinist med aftenkjole på den banale byggeplads er hylemorsom i sig selv, og Mads Nørby er i sandhed en varm og intelligent fortæller, der mest af alt minder om min kærlige og småberusede fader til årets påskefrokost. Det umage par er sgu lidt af en genistreg.
STUDERENDE OG FATTIG? SÅDAN GØR DU:
Hvis du er studerende eller under 25 år, kan du opleve forestillingen for 97,5 kroner. Hertil får du endda en gratis omgang popcorn med i købet. Ellers koster en standardbillet 195 kroner. Men du skal skynde dig, hvis du skal nå Hvad tænker en murer - Egentlig? på Teatret Svalegangen. Den spiller nemlig kun til d. 8. februar.
Foto: Thy Teater
