FORVANDLINGEN

FORVANDLINGEN

Bådteatret

4. november 2020 - 21. november 2020

Samarbejdet mellem dem gør forestillingen organisk og levende, og de får det til at se let ud, til trods for at det må have krævet så meget øvelse og koordination. Jeg forstår især, at ambitionsniveauet er højt, når et æble flyver mod Gregors hoved i slowmotion.

Af: Mikkel Lund

HVAD ER DET
Forestil dig, at du vågner op og befinder dig i en fremmed krop af groteske dimensioner. Det er, hvad Franz Kafkas roman, Forvandlingen, fra 1915 drejer sig om, der fortæller historien om Gregor Samsa, der en morgen vågner for at finde sig selv forvandlet om til et kæmpe kryb. 

Med instruktør Rolf Heim og dramaturg Eva Obelitz Rode ved roret har Bådteatret i Nyhavn nu besluttet sig for at opsætte denne berømte historie. Bådteatret specialiserer sig i dukketeater, men der er bestemt ikke tale om små, ferske fingerdukker. På Bådteatret gør de brug af enorme dukker, hvis imponerende udseende nogle gange er yndigt, og andre gange kvalificeret til et surrealistisk mareridt.

VI MENER
Jeg må lovprise det yderst kunstfærdige dukkearbejde udført af Bådteatrets dukkemagerhold og scenograf Kristian Knudsen. Dukkerne er gennemgående præget af en makaber æstetik, men de er velproduceret med ansigterne fulde af udtryk, følelser og mimik. I mørket under dæk virker det som det oplagte sted at bringe dukkerne til live, og det bliver de i sådan en grad, at jeg virkelig føler empati med dem, som var de skuespillere i kød og blod. Ikke mindst føler jeg med den forvandlede Gregor. Når man ser hans uhyggelige men triste ansigt og lange hals omringet af et hav af krybende arme og fingre, får man et godt indtryk af det monstrøse kryb, han er blevet forvandlet til. Til lyden af melankolske strygere er det både rørende, men også bare imponerende koreografisk håndværk, hvilket bringer mig til dukkeførerne.

De tre dukkeførere Pernille Nedergaard Haugesen, Signe Kærup Dahl og Astrid Kjær Jensen gør et stykke arbejde med dukkerne, som fortjener at blive oplevet med egne øjne. Samarbejdet mellem dem gør forestillingen organisk og levende, og de får det til at se let ud, til trods for at det må have krævet så meget øvelse og koordination. Jeg forstår især, at ambitionsniveauet er højt, når et æble flyver mod Gregors hoved i slowmotion. Derudover bryder de den fjerde væg og skaber en narrativ dobbelthed, der ville få Bertolt Brecht til at prise sig lykkelig. Når Gregors far eksempelvis trækker en solodans i langdrag til noget skøn musik, må en af dukkeførerne lige bede ham om at holde op, så forestillingen kan fortsætte. Eller når Gregors søster, Grete, fodrer Gregor med noget slimet snask, hvorefter hun vælger ikke at tørre sine hænder af i sit eget tøj men i dukkeførerens! Det skaber et syret univers på scenen, men er utroligt morsomt og en virkelig interessant måde at udnytte dukketeatret på, som jeg ikke har oplevet før.

På vejen ud fra forestillingen overhørte jeg nogles samtale om, hvorvidt forestillingen egentlig fremhævede det kafkaske ved fortællingen. Jeg deler deres undren, men må konstatere, at Kafkas fortællinger er vanskelige at visualisere grundet indholdets absurde karakter. Hertil fornemmer jeg dog, at Bådteatret har forsøgt at forankre fortællingen i netop den overførte symbolik, som Kafka nok tænkte, læseren skulle finde. Tilmed uden at lempe på den absurde handling, som er fortællingen om en familie, hvis søn på uforklarlig vis er forvandlet til et kryb. På den måde er Forvandlingen kafkask, da den beskriver en bizar situation præget af en uigennemskuelig mangel på logik, som er det, ordet betegner.

Kafkask betegner ikke mindst også fremmedgørelse, og i brochuren står der, at Forvandlingen er en højaktuel dukkeforestilling om at føle sig fremmed i sin egen krop. Om forestillingen er højaktuel, må være op til det enkelte publikum. Jeg følte ikke selv, at den var centreret omkring kropslig fremmedgørelse mere end blot den fremmedgørelse, som Kafka oplevede, at moderniseringen af samfundet bød mennesket. Nutidens senmoderne samfund accelerer stadig hurtigere og hurtigere, så måske er det dét, Bådteatret tænker på. For i sidste ende er det manglen på indkomst, der får Gregors familie til at tingsliggøre ham. Gregor kan ikke være i verden, som den han er, da han er afskyelig og ikke i stand til at indgå som en fungerende del af samfundet. Således stempler hans familie ham som et ikke-menneske, man kan afskedige.

STUDERENDE OG FATTIG? SÅDAN GØR DU:
Er du under 25 år og den glade indehaver af 90 kroner, kan du komme ind og se Forvandlingen på Bådteatret for, ja, 90 kroner. Men skynd dig, for der er meget få pladser tilbage!

Foto: Miklos Szabo