DON JUAN

DON JUAN

Store Scene, Operaen
30. januar – 03. juni 2022

Historien om verdens største kvindeforfører, og faren i at lade id’et løbe fuldstændig løbsk er hældt på nye flasker – og jeg vil gerne have en kasse med hjem

Af: Carl Emil Zacho Böye

HVAD ER DET
Historien om Don Juan, måske verdens største og mest notoriske kvindeforfører, er lige så gammel, som dagen er lang. I Don Juans bog med erobringer findes elskerinder fra hver en by i hvert et land, han har besøgt, hvor Spanien topper med 1003. Og listen indeholder alt fra bondepiger til prinsesser – for Don Juan elsker alle kvinder. Lige fra de store og majestætiske til de små, lette og henrivende. Men skørtejægeren Don Juan ender i unåde, når damerne finder ud af, at han blot er ude på sjov og ballade, og pludselig befinder han sig i et spindelvæv af intriger, der er svært at charmere sig ud af.

Det Kongelige Teaters opsætning af Mozarts måske største opera nogensinde, er en co-produktion med Greek National Opera og Göteborgoperan, hvor der synges på originalsproget italiensk med danske overtekster, så alle kan følge med.

VI MENER
Imens Malik kaster sine sidste vindpust ind over Holmen i København, flygter jeg fra stormen i ly af Danmarks grandiose nationalopera på Dokøen. Inde på Store Scene har Don Juan premiere denne søndag eftermiddag, og her er et anderledes lunefuldt uvejr under opsejling. 

På scenen antydes et hotelværelse i røg og damp, og en særdeles medtaget mand i underbukser kommer på benene i hvad, der ligner årets brandert. I hotelsengens silkelagner kommer yderligere tre letpåklædte mennesker til syne, og mens de har rengøringen rendende om anklerne, fortsættes deres lagengymnastik uden tøven. Et sceneskift tager publikum med ud på værelsesgangen, som overrendes af opstemte mænd og kvinder, der i ægte svingdørsfarce er ude på svinkeærinder – og her møder vi selvfølgelig Don Juan.

Til trods for at John Fulljames opsætning af Don Juan er tro mod originalsproget, er intet ved det gamle i forestillingens visuelle udtryk; Mozarts Don Juan, der havde urpremiere i 1787, er her iscenesat i en moderne verden, på et hotel fuld af hor og intriger – hvilket passer den listige Don Juan glimrende. Men Don Juans slyngelstreger akkumulerer, og løkken strammes om Don Juans veldrejede hals. Fortidens erobringer, en myrdet far, opstået fra de døde og den forurettede Donna Elvira haler ind på Don Juan - i lobbyen, i elevatoren og sågar i hotellets kølerum - og den dristige kvindebedårer bliver uundgåeligt viklet ind i sit eget spind. Den absurde blanding af musikkens klassiske operaunivers, pakket ind i scenografiens moderne hotelkoncept, tilføjet en ekstrem libido og hovedløse handlinger virker. Og det virker enormt morsomt.

Manden bag scenografien er britiske Dick Bird, og han fortjener i den grad at blive fremhævet. Det er genialt, når de storladne satser om mord, hævn, ære og forfør kombineres med en hotelelevator i kønsløs CABINN-karakter. Mozarts klassiske musik og den moderne iscenesættelse spiller glimrende ind i hinanden. Situationsspillet er bemærkelsesværdigt tidløst, og Mozarts lunefulde humor oversættes problemfrit til dette Heartbreak Hotel.

Scenografien peaker omkring slutningen af første akt i historiens vendepunkt med det klassiske maskebal. I et fabelagtigt sceneskift bliver hotellets værelsesvinduer trukket væk under sceneloftet, hvor en stor digital skyline kommer til syne, og animerede hajer svømmer ildevarslende udenfor det, der lige før var en hotellobby. Don Juan befinder sig nu i epicentret af den storm, han selv har skabt og ”længe leve friheden” råbes i kor. På scenegulvet er maskeballet i fuldt flor, hvor alle intrigerne udspiller sig mellem skinsyge brudgomme og hævntørstige kvinder, mens Det Kongelige Kapels strygekvartet har rejst sig fra orkestergraven og nu står og spiller foran den kæmpe LED-skyline, tre-fire meter over scenen. I dette øjebliksbillede forbinder scenografien ikke bare forestillingens tekstunivers og opsætningens samtid. Musikken forenes ligeledes med skuespillet på scenen, hvor orkestergravens rampe opløses, og det samlede værk forenes i det ikoniske maskebal.

Jeg tør godt indrømme, at jeg ingenlunde er salens mest erfarne opera-gænger, men jeg kan virkelig, virkelig godt lide Don Juan. Scenekunst, uanset oprindelse og tradition, skal være aktuel og tale ind i samtiden. Og det må jeg sige, at Don Juan lykkes med. Ved hjælp af moderne scenografi tillader opsætningens visuelle udtryk nye måder at belyse klassikeren på. Historien om verdens største kvindeforfører, og faren i at lade id’et løbe fuldstændig løbsk er hældt på nye flasker – og jeg vil gerne have en kasse med hjem.

STUDERENDE OG FATTIG? SÅDAN GØR DU:
Don Juan er en fornøjelse, men ikke i den billige ende. Hvis du er mellem 12 og 24 år, kan du få en ståplads for 130,- og siddepladser mellem 318,- og 513,-. Ellers kan ståpladser købes for 160,-, hvor siddepladser strækker sig mellem 405-980,-. Jeg vil dog anbefale en siddeplads, da forestillingen varer treogenhalv time med pause.

FOTO: Camilla Winther.