DET ARKTISKE TOPMØDE

DET ARKTISKE TOPMØDE

Teater Svalegangen

21. oktober - 4. november 2023

Mit hjerte skriger efter noget mere action, noget mere naturlighed. Men det kommer ikke.

Af: Embla Kristine Asmussen

HVAD ER DET
Teater freezeProductions præsenterer den “geopolitiske thriller”, Det Arktiske Topmøde, på Teater Svalegangen. Et kammerspil skrevet af Kim Leine og instrueret af Hanne Trap Friis. Stykkets handling begynder, da den grønlandske selvstyrerformand, Putins efterfølger, den amerikanske ambassadør og den danske statsminister bliver lukket inde af en ung grønlandsk aktivist, der truer med at bombe dem, hvis ikke Grønland erklærer uafhængighed indenfor 24 timer.

VI MENER
Jeg går ind i teatersalen med store forventninger til både dem på og bag scenen, men jeg bliver hurtigt skuffet. Stykket starter hårdt ud med en monolog, uden videre virkemidler, og har svært ved at fange en teatersal med 200 mennesker! Og hvis bare den første monolog havde været mit eneste kritikpunkt for denne forestilling, men det er det desværre ikke.

Jeg har store forventninger til skuespillerholdet, der har to Reumert-vindere i blandt. Men deres spil virker usammenhængende og en smule urutineret, skønt de er halvvejs i spilleperioden. Mange af scenerne kommer til at virke som råberier, og jeg begynder at zone ud i stedet for at blive følelsesmæssigt investeret. Derudover kommer mange af replikkerne til at virke som netop replikker i munden på nogle ellers talentfulde spillere. Dog får den danske statsminister, spillet af Helene Kvint, en rigtig flot udført monolog hen mod slutningen, der giver et tiltrængt moment af ægthed.

Kim Leine har skrevet et hav af bøger, men nu forsøger han sig med et manuskript til de skrå brædder, og man kan godt mærke, at det ikke er hans hovedfag. Jeg savner gennem hele stykket undertekst. Intet bliver sagt mellem linjerne, hvilket får mig til at miste min interesse hurtigt, da der ikke er mulighed for, at jeg selv kan fortolke på ordene. Der er mange lange monologer i stykket, og hver gang skuespillerne får et flow med hinanden, bliver de afbrudt af endnu en monolog. Kun halvdelen af de fem skuespillere får en personlig monolog, så konceptet bliver ikke helt ført i hus. Ligeledes falder idéen om en “geopolitisk thriller”, som den selv kalder sig, til jorden, og det føles mere som en komedie, der høster nogle lette grin.

Kammerspillet har stor mulighed for at trække publikum gennem en vild karakterudvikling for karaktererne i livsfare, men meget når ikke at ændre sig, skønt der skulle gå 24 timer i fangenskab. Hele opsætningen med et karaktergalleri, der drikker sig fulde i et indespærret rum, har stor potentiale for følelsesmæssige spændinger. Leine vælger dog ikke at bruge “den fuldes dramaturgi”, hvor karaktererne i begyndelsen er meget overfladiske, høflige og underspillede, og hvor de så med alkoholens påvirkning kan begynde at sige nogle af de ting, man ellers ikke burde sige. Men han vælger i stedet en form, hvor karaktererne allerede fra begyndelsen siger alt, de tænker.

Forestillingen har rigtig mange steder med potentiale, som da russeren og den unge grønlænder spiller skak om alles skæbne, men skuespillerne står bare og forklarer deres træk i stedet for en dramatisk og visuel præsentation. Mit hjerte skriger efter noget mere action, noget mere naturlighed. Men det kommer ikke.

Et enkelt lyspunkt er forestillingens brug af karakterernes forskellige modersmål, der er en skøn blanding af grønlandsk, russisk og engelsk, og det fungerer rigtig godt, når de udenlandske karakterer slår over i dansk, for at publikummet kan følge fuldkommen med, og taler med tydelig og konsekvent accent.

Derudover fungerer Michael Lindskov Jacobsens videodesign godt. Mens publikum sætter sig på plads, kan de nyde en meget æstetisk video af en ravn projekteret på en total hvid scene, men derefter bliver virkemidlet desværre ikke rigtig brugt.

Alt i alt er Det Arktiske Topmøde en forestilling, der gerne vil tale om en yderst relevant problemstilling, men den formår desværre ikke at hive det i land. Flere steder er der store potentialer, men forestillingens 1,5 time kommer til at føles meget lang, og jeg har næsten ondt af folkeskoleklassen, der sidder foran mig.

Mange andre anmeldere har givet den fine anmeldelser, så da jeg efter en antiklimatisk slutning forlader teatret, føler jeg mig trist. Jeg opfordrer dog alle, der har mulighed for det, til at tage ind og se Det Arktiske Topmøde og selv bedømme. Måske er genialiteten bare gået mig over hovedet denne gang? Eller også er dette virkelig bare en fuser.

STUDERENDE OG FATTIG? SÅDAN GØR DU:
Hvis du er under 25 år, kan du på Svalegangen få billetter til 85 kr. Hvis du derimod er studerende og er over 25 år, koster din billet 135 kr. En normal billet står til 235 kr.

FOTO: Montgomery