Avatar me

AVATAR ME

 RE:LOCATIONS
26. april - 8. maj 2021

For en stund er vi ét med Liza. Den intimitet, der opstår i mødet er helt unikt og rørende, og vi får lyst til at være venner med hende.

Af: Line Kirsten Nikolajsen og Clara Lindstrøm Gleerup

HVAD ER DET 
Vi ved aldrig, hvad man kan forvente, når man skal opleve et værk af teaterkompagniet Fix & Foxy. Tue Biering og hans hold formår altid at overraske og tage os med på uventede rejser og ubetrådte veje, og Avatar Me er ingen undtagelse. Nok ved vi, allerede inden vi sætter os til rette foran vores computerskærm, at vi i en 1:1 oplevelse via Zoom skal overtage et andet menneskes identitet i 45 minutter. Men hvordan det kommer til at forløbe, og hvad vi skal have ud af de minutter, ved vi ikke. Avatar Me er grundlæggende en slags “ask me anything”-challenge, og fungerer som en medmenneskelig øjenåbner. Hvor i verden man ender, og hvem ens “avatar” er, vil altid være en overraskelse, og man kan møde mennesker fra Moldova, Malaysia, Indien, Sydafrika eller Brasilien.

VI MENER
“Hello. I am gonna count down from five, and when I reach zero, you are no longer Clara, but Liza. Ok?”, siger en dyb stemme. Vi siger ja og tager med på en rejse til en endnu ukendt destination. Stadig i tvivl om, hvad vi præcis siger ja til. Først tror vi, at vi har et menneske til rådighed i en lille time, og kan gå rundt og opleve en lidt anderledes hverdag. Men vi kunne selvfølgelig have sagt os selv, at Tue Biering har en langt mere snedig dramaturgisk plan i ærmet. Avatar Me er nemlig ikke bare en hyggelig turistet rundvisning i et andet land. Det er en fortælling om, hvordan tingene bestemt ikke bare er solskin og palmer i store dele af verden.

Vi vågner op i et lyst lokale med højt til loftet. Vi befinder os i en lille landsby i Brasilien, og vores udlånte krop tilhører transkvinden Liza. Liza er nervøs for at bevæge sig ud på gaden i frygt for tilråb og overfald på grund af sit udseende og kønsidentitet. Hun fortæller os endda, at kun få måneder tidligere er en af hendes bedste veninder blevet banket og myrdet for åben gade. 

I det lyse lokale strækker Liza sine lange arme og ben, og spørger, om der er noget på “vores” krop, vi er interesseret i at vide mere om?  Måske nogle af “vores” tatoveringer, som vi er meget glade for? Er vi tilfredse med udseendet af “vores” krop, og har vi lyst til at stå ud af sengen og tage noget tøj på? Lizas krop er nu vores. Vi er Liza. Vi spørger, om vi er glade for vores udseende, og om vi taler meget med vores familie. I starten virker det spøjst og grænseoverskridende at stille så personlige spørgsmål til et menneske, man ellers ikke har nogen kontakt med. Men Liza fortæller os i detaljer om sin familie, som hun taler med, men ikke har fortalt om sine transformationer endnu, og hun fortæller om den limbotilstand, hun befinder sig i som transkønnet. Snart vender vi os til formen, og vi kan spørge hende om alt mellem himmel og jord, og hun svarer ærligt og redeligt på det hele. Det er i hvert fald den fornemmelse, vi har. Om Liza er instrueret af Biering til at fortælle en fiktionaliseret virkelighed, eller om vi rent faktisk lever hendes liv, det ved vi ikke. Avatar Me er under alle omstændigheder en rørende og tankevækkende oplevelse, som rammer som en knytnæve i den dårlige samvittighed. Den dårlige samvittighed over vores egne privilegier i et iland, som vi er så gode til at tage for givet. Selvom fortællingen starter i en ret legende og munter tone, bliver Lizas fortællinger løbende mørkere og mere alvorlige.

Det faktum, at Liza hele tiden taler til os i anden person, gør, at vi straks skaber en kontakt og føler os draget helt ind i “vores” univers. For en stund er vi ét med Liza. Den intimitet, der opstår i mødet er helt unikt og rørende, og vi får lyst til at være venner med hende. Vi griner med hende, når hun påpeger, at vi aldrig kan huske, hvor vi lægger vores nøgler, og vi tager os til hjertet, når hun husker os på, hvor frygteligt og farligt det kan være at bevæge sig udenfor i den lille landsby, når man ikke følger samfundets normer. Liza inviterer os med så langt ind og er så god og venlig en “vært”, at vi har lyst til at blive i hendes selskab i flere timer og udspørge hende endnu mere. De 45 minutter er slet ikke nok tid.

Fix & Foxy har for vane at ville skabe broer mellem mennesker på tværs af sociale skel og på tværs af verden. Derfor er den digitale platform som skabt til Fix & Foxys universer, og de formår at overføre deres vanlige stil og tematikker til det digitale. Setuppet er som sådan virkelig simpelt og ligger lige til højrebenet, men der er også en helt særlig coolness over, at Tue Biering netop har holdt sig til den mest simple og oplagte form, man kan tænke sig i digital sammenhæng - en 1:1 oplevelse med et andet menneske et andet sted i verden. Det oplagte valg foretages altid med overhængende fare for, at oplevelsen falder ud til den kedelige side, men i Fix & Foxys stilsikre hænder fungerer det upåklageligt. Og så er det selvfølgelig også til deres fordel, at vi ikke har haft en lignende oplevelse andre steder, så originaliteten, hvormed de ofte udfører deres værker, er i behold. 

I de sidste sekunder af Avatar Me siger Liza farvel til os, og skærmen bliver sort. Men så vender hun pludselig kameraet mod sig selv, hjemme i stuen tænder vi også vores kamera. Så står vi ansigt til ansigt, os selv og Liza. Og hun er smuk. Det er rørende endelig at “møde” hende og få lov til at sige tak.

Da de 45 minutter er ovre, og vi er kommet os over kultur-clashet, har vi en umiddelbar lyst til at dykke ned i endnu et møde for at havne hos en anden hovedperson, eller måske endda ende hos Liza igen og stille de sidste presserende spørgsmål. Men det er svært at vurdere, om det er en god eller dårlig følelse. Der er vel noget skørt over at have lyst til at sidde i sit privilegerede skjul og mæske sig i andres lidelse for underholdningens skyld. Omvendt ville det være dårligere blot at lukke øjnene, så man nemmere kan glemme deres eksistens og leve videre i overflods-freden. Avatar Me er på én og samme tid fantastisk og skrækkelig. Skrækkelig, fordi det gør ondt at tænke på, hvor uretfærdigt det er, at når vi forlader Zoom-mødet, skal vores nye ven leve videre med den ødelæggende frygt, og må drukne sorgerne med alkohol. Fantastisk, fordi vi for en stund er ét med et fremmed menneske, som viser os verden fra en helt anden vinkel, end vi ellers er vant til. 

STUDERENDE OG FATTIG? SÅDAN GØR DU
Du kan købe billetter til 23€ på RE:LOCATIONS hjemmeside - men skynd dig, for du har kun til og med i dag, og der er ikke mange billetter tilbage.