Møntvask

ROCKY HORROR PICTURE SHOW

Møntvaskerier
27. april - 15. maj 2019

Jeg klukker over de genkendelige skildringer af kulturpersoner. 

Af: Julie Mørkeberg

HVAD ER DET?
I Møntvask møder vi en bitter forfatter på et møntvaskeri. Han har gået på Forfatterskolen, men er aldrig rigtig blevet anerkendt. En dag bliver han så endelig tilbudt at lave seks radioprogrammer for Radio24syv. Drømmen! Nu skal han finde de helt rigtige ord til radioen, men spørgsmålet er, hvad er han villig til at ofre for at blive berømt...Møntvask er en fortælling om lykke og fiasko. Om en kunstners konstante krise og evige higen efter at blive "nogen". Møntvask er en blanding af historiefortælling og live-musik produceret af Baglys, som består af de medvirkende: historiefortæller Hans Laurens samt musiker og komponist Andreas Ugorskij. Forestillingen er instrueret af Jeremy Thomas-Poulsen.

VI MENER
Møntvask spiller blandt andet på vaskeægte møntvaskerier rundt i København. Et genialt valg. Forestillingen kommer dermed i bogstaveligste forstand tæt på og bliver levende og vedkommende, når publikum er til stede i et så lille og intimt rum som et møntvaskeri. Publikum er generelt tænkt ind i forestillingen og bliver opfordret til at smide en mønt til gademusikanten, bliver budt en bajer, og så bliver en uheldig blandt publikum bedt om at smutte fra sin klapstol, fordi skuespilleren absolut vil sidde der. Hans Laurens spiller den hungrende forfatter, der higer efter anerkendelse. Hans indædte bitterhed og frustration over manglen af et gennembrud bliver skildret fint, og jeg mærker hans smerte. Vi får fortalt både skæve og sjove anekdoter om forfatterens byture og bogreceptioner i kulturbranchen, hvor han forsøger at møde de “rigtige mennesker”.

Det er tydeligt, at Hans Laurens er vant til at fortælle historier – han fanger min opmærksomhed, som det meste af tiden bliver fastholdt med hans mimik, stemmeføring og bevægelser – både med og uden musik. Der er skabt nogle iørefaldende melodier, som er inspireret af Dan Turèlls beatpoesi om storbyen. Teksterne handler om alt fra blå IKEA-poser til livets uretfærdigheder og nattetimerne i København:“Café Louise… Det sorteste værtshus med et gulv, der aldrig bliver vasket. Stedet, hvor piger med udtværet mascara håber på den sidste natteprins. Men på Louise er der ingen prinser. Kun dem, der er alt for fulde. Og skyggesjakaler, som venter på den svage.” Jeg kan lide temaerne i teksterne, og jeg klukker over de genkendelige skildringer af kulturpersoner. Dog savner jeg, at teksterne bliver foldet endnu mere ud og får mere dybde, fordi budskaberne (bl.a. at kapitalisme er en fjende og at “glemte” kunstnere er misforståede genier) indimellem bliver skildret for letkøbt og irriterende klynkende.

STUDERENDE OG FATTIG? SÅDAN GØR DU:
Er du under 25 år, koster en billet 80 kr. Som studerende skal du af med 100 kr., og hvis du ikke er studerende og er fyldt 25 år, koster en billet 150 kr.

Foto: Benny Thaibert