This Music is an Embarrassment to Humanity

This Music is an Embarrassment to Humanity

Sort/Hvid
D. 5 - 6 november 2021

This Music is an Embarrassment to Humanity er ikke en forestilling, jeg har lyst til at se igen, men jeg vil samtidig ikke have været denne oplevelse foruden, da den har fået mig til at reflekterer over samfundets manglende evne til at forny sig.

Af: Victoria Bjertnæs Maegaard

HVAD ER DET
This Music is an Embarrassment to Humanity er en del af Sort/Hvids musikdramatiske åbningsprogram for sæsonen 21/22. Forestillingen tager udgangspunkt i den danske sangskat - højskolesangbogen - og via en kunstig intelligens og en brasiliansk performancekunstner, får klassikerne nyt liv. Dette sker via computerprogrammet OpenAls GPT-3, der producerer tekster, som var de skrevet af ægte mennesker. På scenen står den brasilianske performancekunstner og komponist Marcela Lucatelli, der har et imponerende CV, som rummer optrædener på blandt andet Arken og Nikolaj Kunsthal. Udover Lucatelli står også komponisten Kirstine Fogh Vindelev og AI-kunstner Mirabelle Jones bag aftenens forestilling.

VI MENER
Jeg vil allerede her fra starten indrømme, at This Music is an Embarrassment to Humanity er noget det mest absurde og provokerende, jeg længe har set. Generelt overrasker Sort/Hvid altid med deres opsætninger, og denne opsætning er ingen undtagelse. Inden jeg træder ind på teatret, har jeg ingen forventninger til stykket andet end en spændthed og nysgerrighed på at se, hvad der sker, når man blander moderne teknologi med højskolesangbogens klassikere.

Scenen er smukt og frodigt dekoreret af bregner og diverse andre planter, der hænger ned fra søjler, som leder mine tanker tilbage til det gamle Grækenland. Der er en lækker forhistorisk energi på scenen, der dog bliver brudt af en rød oppustelig stol i højre side, samt en kæmpe skærm, der tårner sig op i baggrunden. På skærmen bliver publikum instrueret i at tænde for deres mobiler og gå ind på en hjemmeside, og kort efter begynder samtlige mobiler blandt publikum at spille idyllisk fuglefløjt. Denne måde at bruge mobilerne på, giver forestillingen et ekstra lydlag, og det inddrager publikum på en genial og effektfuld måde. Derudover er scenografien virkelig flot, og den illustrerer perfekt forestillingens præmis i blandingen af den gamle og nye indretning.

Musikken i forestillingen er absurd og mærkelig, hvilket provokerer mig grænseløst. Og det provokerer mig endnu mere, at jeg bliver så provokeret af det. Der er ingen regelmæssig rytme i kompositionen, udover de enkelte sekunder, hvor jeg rent faktisk kan genkende, hvilken sang, der bliver fortolket, og det er netop dét, der frustrerer mig så meget, for jeg finder ud af, hvor meget jeg selv sidder fast i gamle traditioner og forestillinger om, hvordan sangene skal synges. Marcela Lucatelli er derudover lige dele irriterende og provokerende, som hun er fængslende, for selvom jeg sidder med en klump i maven af irritation over den nærmest barnlige og vilkårlige musik, så kan jeg ikke lade vær med at være draget af hende. 

This Music is an Embarrassment to Humanity er ikke en forestilling, jeg har lyst til at se igen, men jeg vil samtidig ikke have været denne oplevelse foruden, da den har fået mig til at reflekterer over det danske samfunds manglende evne til at forny sig. Specielt i kølvandet på Corona-situationen, har jeg haft en tendens til at glorificere Danmark og det er derfor forfriskende at få Marcela Lucatellis syn på landet, da hun trods alt har en anden kulturel baggrund, og derfor tydeligere kan se landets mangler. 

STUDERENDE OG FATTIG? SÅDAN GØR DU:
Forestillingen spiller for sidste gang i dag kl. 17. En almindelig billet koster 95 ,-, men er du derimod under 25 år, kan du købe en billet til 50,-.

FOTO: Natascha Thiara Rydvald med grafik af Closer.