MACRO PLASTIC

Macro Plastic

Den Fynske Opera
6. februar - 9. februar 2020

Som et overordnet, scenekunstnerisk produkt, finder alt udenfor lydsiden desværre ikke den nødvendige synergi til at kunne gøre Macro Plastic til den underfundige oplevelse, den forsøger at være.

Af: Jonas Guldfeldt Viuff

HVAD ER DET
Macro Plastic er en scenekunst hybrid, og desuden debuten i denne disciplin for den tværæstetiske duo LYD PORT. De gør sig især i elektroniske soundscapes med egen popvokal, og til Macro Plastic har de også selskab af et klassisk kor, der leverer yderligere en klangflade til det musikalske univers. Dette udfolder sig på en scene, der er minimalistisk sat op, men med en dybde og dynamik, der åbner op for teknologisk at præge rummet og Macro Plastics visuelle symbolik.

VI MENER
Du skal nok pakke en portion tålmodighed hjemmefra og tage den med ind i salen, for Macro Plastic er et stykke scenekunst, der tager sig god tid. Musikkens beats og lydunivers ligger i et tilbagelænet midttempo, og på samme måde tager forestillingens fysiske performance sig rigtig god tid, når de forskellige elementer præsenteres. Nogle steder trækker det næsten så langt ud, at det trækker tænder ud. Særligt seancen, hvor duoen manipulerer svævende, projiceret plastic med nogle ellers imponerende gadgets, trækker sig sådan i langdrag, at den meningssøgende opmærksomhed bliver erstattet med kedsommelighed. Det hjælper heller ikke, at scenens aktører er givet en koreografi, der gør så lidt, at det næsten synes unødvendigt at have dem på scenen en betydelig del af tiden.

Dette skyldes især, at Macro Plastics delelementer ikke altid hænger sammen. En del af problemet kan findes i rent tekniske årsager, for mens de tekniske fejl, man måske kan forvente til en premiere, er ganske få, så er der især et overordnet problem med lydniveauerne. Hvis der er et lyrisk element i Macro Plastic, så går det nemlig tabt, da ordene forsvinder i mikset. Jeg fik fat i en folder med teksterne efter stykket, og den afslørede, at der faktisk er bevægende og gennemarbejdet tekstarbejde på spil - men det kunne jeg bare ikke høre, da jeg sad inde i salen. Derfor må en del af meningen gættes ud af det visuelle aspekt, og mens dette varierer i niveau fra træg til virkelig flot, så er det ikke nok til at give Macro Plastic den sammenhængskraft, jeg sad og savnede inde på tribunens mørke pladser.

På trods af lyrikkens fravær og den tekniske ballade, så ville det være dybt uretfærdigt ikke at rose musikken og lydbilledet. Det er mildest talt imponerende. LYD PORT har inkluderet plasticen og dens knasende lyd i de velkomponerede sange og soundscapes, og korets inklusion leverer et virkelig smukt og bevægende element til den overordnede, auditive komposition. Hvis Macro Plastics sange er indspillet på plade, peg mig da venligst i den rigtig retning, så jeg kan købe pladen med det samme. Havde Macro Plastic været en koncert, og havde undertegnede været en koncertanmelder, så ville det være svært at finde plads til mængden af rosende ord, men dette er desværre ikke tilfældet. Som et overordnet, scenekunstnerisk produkt, finder alt udenfor lydsiden desværre ikke den nødvendige synergi til at kunne gøre Macro Plastic til den underfundige oplevelse, den forsøger at være.

STUDERENDE OG FATTIG? SÅDAN GØR DU:
Hvis du er under 25 år, så koster en tribuneplads blot 120 kroner, mens gruppe bestillinger for 6 eller flere personer resulterer i en pris på 150 kroner per næse. Du har selvfølgelig også muligheden for at købe et årskort, og så ryger prisen ned på 0 kroner ligeud. Der er desuden rabat til skoler, der stiller med 20 tilskuere eller flere. Pladserne er vidunderligt indrettet, så det er nærmest umuligt at få en dårlig plads i Den Fynske Opera.

Foto: Kristoffer Juel Poulsen