Frk. Julie
FRK. JULIE
Bellevue Teatret
18. – 29. juli, 2021 & 27. – 30. januar, 2022
Jeg er dog ikke et sekund i tvivl om, at Julie er en kvinde med mange facetter, når hun straks efter sit potentielle øksemord falder på knæ i total underkastelse. Psykologisk er hun et meget sammensat menneske, og særligt er splittelsen mellem at være dominerende og domineret en dimension af hendes karakter, som Sonja Richter mestrer til perfektion.
Af: Mikkel Lund
HVAD ER DET
Frk. Julie er en opsætning af August Strindbergs klassiske drama Fröken Julie fra 1888 om det forbudte forhold mellem grevedatteren, Frøken Julie, og grevens tjener, Jean. Listen over medvirkende byder på kendte navne med Sonja Richter i rollen som Frøken Julie og Sara Hjort Ditlevsen som tjenerinden og Jeans uofficielle kæreste, Kristin. Andre navne er kendte men i uvante roller med Thure Lindhardt som debuterende instruktør og forhenværende balletdanser fra Det Kongelige Teaters Balletskole, Alban Lendorf, som skuespillerdebutant i rollen som Jean.
VI MENER
Jeg kan ikke lade være med at bemærke den fantastiske ironi, der er over at sidde på Bellevue Teatret blandt Nordkøbenhavns pæneste borgerskab og overvære en forestilling som Frk. Julie. Strindbergs klassikerdrama er nemlig et værk, der nærstuderer det, som ligger under den fintslebne facade – særligt med henblik på samfundets øverste lag. Sceneopsætningen er præcis, som jeg forventer det; grevens køkken med alt, hvad hører til. Men der befinder sig også fremmedlegemer på scenen, eksempelvis hele bagpartiet, der består af utallige rammer nærmest flettet ind over hinanden, som samlet udgør scenens baggrundsmønster.
Denne stilistiske tone glæder mig, og jeg bliver spændt på, hvad der ellers vil komme, da Bellevue har lanceret Frk. Julie som en grænsebrydende og nytænkende version af Strindbergs værk. Jeg bemærker især grænsebrydninger med den 4. væg, som når Julie refererer til publikum samt direkte tiltaler den akkompagnerende violinist Andreas Bernitt. Eller når hun anbefaler Jean at blive skuespiller med en klar hentydning til Alban Lendorf, der netop er blevet pensioneret som balletdanser og nu som skuespillerdebutant lægger billet ind til et nyt kapitel i sin karriere som performer. Hertil leverer han en god præstation som den charmerende Jean, hvis dannelse og elegance han underbygger med sine balletkundskaber i forestillingens musiksekvenser. Jeg elsker den slags intertekstuel leg, da det virkelig trækker klassikeren ind i nutiden.
Umuligt er det dog at undgå, at Lendorf fremstår lidt grøn ved siden af Sonja Richter, der i høj grad formår at udtrykke den barnlighed og galskab, som Frøken Julie er underlagt. Når hun i løbet af forestillingen både får truet Jean og Kristin med en økse, skinner vanviddet gennem hendes øjne. Jeg er dog ikke et sekund i tvivl om, at Julie er en kvinde med mange facetter, når hun straks efter sit potentielle øksemord falder på knæ i total underkastelse. Psykologisk er hun et meget sammensat menneske, og særligt er splittelsen mellem at være dominerende og domineret en dimension af hendes karakter, som Sonja Richter mestrer til perfektion.
Det udviklende vanvid mellem Julie og Jean bliver yderligere underbygget af Maja Ravns scenografi, som jeg finder yderst stimulerende i sine farver og bevægelser. Til tider bliver den helt drømmeagtig, som når scenegulvet bevæger sig, mens røde og orange efterårsblade daler fra himlen under lyden af Andreas Bernitts vellykkede strygerkomposition. Scenen bliver gradvist mere kaotisk og ustabil, men samtidigt smukkere, og det fremhæver i høj grad galskabens poetiske side. På den måde beriger scenografien visuelt handlingen og trækker det overordnede indtryk, jeg får af Frk. Julie, i en mere ekspressionistisk retning i modsætning til den realistiske tone, som værket typisk er kendt for.
Så grænsebrydningerne i Frk. Julie er jeg fint tilfreds, men når det kommer til nytænkning, sidder jeg tilbage med en flad fornemmelse. Eftersom Strindberg abonnerede på Georg Brandes’ idé om, at kunsten skal problematisere samfundsforholdene, ville det være oplagt at nyfortolke og aktualisere Frk. Julie. Den form for kreativ kant savner jeg, og det ærgrer mig især, da Thure Lindhardt med Lendorf viser, at han har modet til at opsætte en klassiker på udogmatisk vis.
Frøken Julie er et af det moderne gennembruds idealværker og udforsker, hvordan køn, magt og integritet kan skubbe mennesket til den yderste grænse med tragedien til følge. Det er lige så relevant at forholde sig til i dag, som da værket blev udgivet i 1888. Så der er absolut muligheder for at bruge noget kreativ frihed til at genfinde værkets tidsånd og trække problematikkerne op i et nutidsperspektiv. For ellers er det kun på overfladen, at Frk. Julie bringer noget nyt på banen, hvilket bekræfter Strindbergs pointe om, at det ydre kan være en vildledende facade. Bevares – Bellevue rammer hovedet på sømmet, når det kommer til at håndtere Frøken Julie som værk, men jeg synes ikke, der er tale om nytænkning.
STUDERENDE OG FATTIG? SÅDAN GØR DU:
Til en hed sum af 350 kroner kan du købe en billet til gennemspilningerne i juli, men du skal skynde dig, for der er meget få billetter tilbage. Hvis du ikke når det eller er for fattig, så frygt ej! Bellevue gennemspiller Frk. Julie fire gange i januar, hvor en balkonbillet til folk under 25 år koster 145 kroner. Ellers kan du se dem i alle store byer, når de tager på danmarksturné i marts og april.
FOTO: Robin Skjoldborg
