Katastrofen sker i pausen

Katastrofen sker i pausen

Århus Teater og Edison
14. maj - 8. juni 2019 (Aarhus)
og 15. - 18. juni 2019 (København)

I sin helhed er forestillingen ambitiøs og Mia Lipchitzs iscenesættelse synes at gå op i en højere enhed, der efterlader os med et håb for fremtiden.

Af: Alex Enevoldsen

VI MENER
Et univers indhyllet i nuancer, der primært spænder fra stærk orange til pink, danner rammen for en tragikomisk westernkomedie i to akter, hvor syv talentfulde skuespilelever fra Den Danske Scenekunstskole i Aarhus opfører ny (og velskrevet) dramatik skrevet af medstuderende på dramatikeruddannelsen. Katastrofen sker i pausen. Sådan lyder titlen på forestillingen, som tager sin begyndelse lige før katastrofen indtræffer. Første akt, “Mordene på Gulveig” udspiller sig i et super moderne entreprenørfirma under ledelse af den energiske Balder, hvis eneste mål er at erhverve sig den sidste plet af Ringkøbing-Skjern Kommune, som han endnu ikke ejer: Gulveigs parkeringsplads. Med hjælp fra sine alsidige medarbejdere forsøger Balder at få fingre i Gulveigs grund, mens katastrofen ulmer i baggrunden. I anden akt, “Den røde ørken”, befinder vi os i en postapokalyptisk verden, hvor en gruppe mennesker lever et simpelt liv på dåsemad midt i en uendeligt stor ørken. Gruppens leder, Ask, forsøger med hjælp fra sin søster, oraklet Hyndla, at forbedre livet ved at plante frø, der skal spire i den tørre, røde ørken. Da skjalden Brage en dag kommer forbi, udvides gruppens horisont gennem de talrige historier, han fortæller, og imod Asks vilje inspireres de til at drømme om en ny og bedre verden.Katastrofen sker i pausen står knivskarpt i sin imponerende kombination af velskrevet dramatik, blændende enkeltpræstationer og et stærkt sammenspillet ensemble af skuespilelever, der lover godt for fremtiden på de danske teatre. De syv skuespilleraspiranter indtager scenen med hver deres dragende karisma, der rækker langt ud over Stiklingens beskedne kapacitet. Forestillingen er desuden smukt pakket ind i Karin Gilles minimalistiske scenografi, som passer godt til den lidt abstrakte drejning forestillingen tager, særligt i anden akt. I sin helhed er forestillingen ambitiøs og Mia Lipchitzs iscenesættelse synes at gå op i en højere enhed, der efterlader os med et håb for fremtiden - både inden for fortællingens lukkede univers, men i høj grad også for scenekunsten. Skynd dig ind og se Katastrofen sker i pausen og glæd dig så til at se mere til disse nye skud på stammen, når de inden længe dimitterer og tager hul på karrieren rundt omkring i landet!

Foto: Emilia Therese