TRÆET

TRÆET

Dynamo - Workspace for Cirkus & Performing Art
11. - 13. September 2019

Det måske mest imponerende er, at Træet ikke stopper blot fordi tæppet går. Det er en voldsom og æstetisk seance, som først efterlader dig udmattet, men derefter fortsætter med at åbne sig op og tager dig som gidsel i varig kontemplation - som kun ægte kunst kan.   

Af: Jonas Guldfeldt Viuff

HVAD ER DET
Træet er en af de mest visuelt dragende oplevelser, jeg har været vidne til. Stykket er skabt af Odin Teatret og instrueret af teatrets grundlægger Eugenio Barba, der siden 1966 er gået i spidsen for at udforske scenekunstens muligheder og menneskelige påvirkning. Træet er centreret om et træ, et historiens træ, som står i midten af rummet, mens publikum sidder overfor hinanden, inddraget i scenografien. Det er både det samme træ og forskellige træer på samme tid; det indgår i forskellige historier, der som stykkets fraværende fugle flyver ind og ud mellem hinanden, mens rummet konstant forandrer sig for øjnene af os. Der er virkelig meget at pakke ud fra Træets blot 80 minutters varighed, så meget, at det næsten er umuligt at få det hele med, når stykket udfolder sig med musik, dans, skuespil, scenografisk manipulation og så i øvrigt på 5 forskellige sprog.

VI MENER
Da jeg kom hjem fra min aften med Træet, var jeg ikke helt sikker på hvad det var, jeg lige havde set. Det er jeg måske stadig ikke, og det bliver jeg nok heller ikke lige med det samme. Der er hele tiden nye ting der åbner sig, nye forbindelser fra Træets dele, nye lag med forskellig vægt. Der er så stor en overflod af indhold, at det næsten er for meget.

Med undtagelse af de to rammesættende fortællere, så er alle skuespillerne udstyret med røde næser. Ikke nødvendigvis fordi de skal være klovne; det synes i stedet at være et valg, der er taget, for at gennemføre en en visualisering af theatrum mundi - en koncept om livets flygtighed, hvor vi alle er spillere i verdens store teater. Dette sætter en effektfuld scene, når Træet hamrer sine metaforer igennem, og de menneskelige karakterer med stor indlevelse inkarnerer de kræfter, de repræsenterer - både konstruktive og destruktive.

Træet går lige i kødet på menneskets agens i verden. Der er krigsherrer i Europa og Afrika, som retfærdiggør folkedrab og menneskeofringer; der er en mor på flugt i Nigeria, der bærer rundt på stor sorg og sin afdøde datters hoved. Der er munke, som forsøger at få liv i det døde træ for at bringe verdens forfløjne fugle tilbage - og der er intet der får lov at forblive, som det er, i Træets konstante foranderlighed. Det trækker publikum ind med stor nådesløshed, og det har en enorm og virkningsfuld gennemslagskraft, når vi bombarderes med alle de gennemførte indtryk.

Midt i alle disse indtryk, fik jeg nogle gange lyst til at stoppe op, blot for at indtage scenografien. Det er en utroligt smuk og brutal forestilling, og det skete flere gange, at jeg bare ville holde scenen, og give den tid til at synke ind i mit sind. Men nej. Tempoet er brækket med overlæg. Al menneskelig handling i forestillingen har en mærkbar effekt i selve scenografien; træet og dets verden bygges op og brækkes ned som direkte konsekvens af menneskenes handlinger, og det scenografiske univers tvinges igennem konstant forandring. Det måske mest imponerende er, at Træet ikke stopper blot fordi tæppet går. Det er en voldsom og æstetisk seance, som først efterlader dig udmattet, men derefter fortsætter med at åbne sig op og tager dig som gidsel i varig kontemplation - som kun ægte kunst kan.

STUDERENDE OG FATTIG? SÅDAN GØR DU:
Hvis du er under 25 år, så koster billetten 100 kroner. Ellers er prisen 200 kroner. Siddepladserne er nøje medregnet i stykkets scenografi, så det er umuligt at få en dårlig plads.

Foto: Rina Skeel