Out of DUST

Out of DUST

Dansekapellet
16.-19. januar 2020

Det er en lækker forestilling, som er let spiselig og smuk.

Af: Trine Sook Laugesen

HVAD ER DET
Danseforestillingen Out of Dust er en poetisk, sjæl rejse gennem det vi ikke ved hvad er eller kender til. Forestillingen er skabt ud fra citatet: 

“Step into the vast unknown. Sense the feelings, the open light and listen to the voices of the cells in your body. Step into the vast unknown. Everything here is in quiet movement, with sounds of heavy music, and an uncontrollable sensation occurs, everything shakes, you are shaken. The dust floats in the air, and out of the dust appears…”

Citatets inspirationskilde er ‘Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage’ , som er skrevet af Naja Marie Aidt.

Out of DUST er en danseforestilling af The DeLeón Company og bliver beskrevet som et fysisk manifest. 

VI MENER
Vi kommer ind i salen; Scenegulvet er hvidt og væggene sorte. Ned fra loftet hænger der metalrør, som reflektere lyset fra scenelamperne. Da vi alle er sat, lyser scenen op og poetiske toner starter... og så går lyset. 

Lige så stille lyser scenen op i et svagt lys, og vores fire dansere står på scenen. Vores dansere består af Nikoline Due, Stina Strange Thue, Hampus Bergenheim og Jens Schyth Brøndum, og Jens Schyth Brøndum er også koreograf på forestillingen. De gør alle et eminent arbejde, i at udtrykke den her verden bestående af det vi ikke kender, og man kan tydelig se citatet i bevægelserne. Alle bevægelserne er i et sansende univers. Det er bløde, runde bevægelser som sammen med musikken skaber et univers af noget ukendt. Der er en utrolig fin forståelse danserne imellem, og en “lytten” til hinandens væren på gulvet. Samspillet mellem det synkrone og det individuelle sekvenser kommer til udtryk op til flere gange under forestillingen, hvor f.eks. to dansere partner op og skaber en samhørighed med deres kroppe og bevægelser, og i andre tilfælde sker det modsatte; at kroppene går mod hinanden. 

Starten, som rækker over godt halvdelen af forestillingen, er meget ensformigt; flot (!), men ensformigt,så det føles som at indånde frisk luft, når “dramaet” udspiller sig i form af kroppenes indre kaos, som kommer godt halvt inde i forestillingen. Det er et element, man sagtens kunne have sat ind tidligere, for det var lækkert at se på dansernes kæmpe deres indre kamp. For eksempel havde samtlige fire dansere en kort - alt for kort - solo med deres kaos. F.eks. dansede Nikoline Due sin kamp, op mod de tre øvrige dansere, som står i en diagonal linje tværs langs gulvet, og med ryggen mod publikum, og det var fedt at se det “modspil” mod det ellers gode samarbejde. 

Musikken er komponeret af Mikkel Larsen. Han har skabt et lydunivers, der er dragende og eksotisk - jeg fik personlig associationer til Prinsen af Egypten eller stamme-musik - og det passer utrolig godt til resten af forestillingen. Lydende bryder til tider med de meget blide bevægelser der er koreograferet, og derved skabes der et godt modspil. Samtidig er lyden af den kvindelige participant i musikken meget spirituel. 

Lyset er skabt af Peter Bodholt Løkke og bliver især meget dragende i sidste halvdel af forestillingen, hvor der virkelig bliver leget med det. Det ses bl.a. da forestillingens peak rammer. Her er samspillet mellem bevægelser, lyd og lys helt eminent, og som sammen eksplodere i et tydeligt peak, hvorefter et klæde bliver trukket fra og en neonrør kommer til synes og på en måde agere som gud. 

Det er en lækker forestilling, som er let spiselig og smuk. Den har meget på hjerte og jeg vil anbefale alle at læse om forestillingen inden de ser den, for at få det hele med.

STUDERENDE OG FATTIG? SÅDAN GØR DU
Forestillingen går desværre ikke længere.

Foto: Emilia Staugaard