FRANK VENDER HJEM

FrankVenderHjem_PR_1.jpg
 

FRANK VENDER HJEM

Odense Teater, Store Scene
21. maj - 11. juni 2021

Frank vender hjem balancerer konstant på en knivsæg mellem tragedie og komedie samt socialrealisme og næsten absurd teater.

Af: Astrid Elisabeth Bjåstad

HVAD ER DET
Kristian Bang Foss’ anmelderroste roman fra 2019, Frank vender hjem, er kommet i kærlig behandling af dramatiker Thomas Markmann, der i samarbejde med instruktør Simon K. Boberg har sendt bestselleren til de skrå brædder på Odense Teater.  

I et krydsfelt mellem pastelfarvede pullovere og proletariatet finder vi en kærlighedshistorie af den klassiske slags. Frank vender hjem er historien om en ung mand, der kæmper med sin selvopfattelse og sit ophav, mens han bare gerne vil høre til et sted. Vi er med, da Frank møder den smukke og dydige Thea til en fredagsbar på KU, og vi ser de to forelske sig i hinanden i midten af oppustelige palmer, beer pong og andre rekvisitter, der hører sig til i et moderne eventyr. De to kommer fra hver sit samfundslag, og der går ikke længe, før Frank falder igennem til en sommerfrokost med svigerfamilien i det mondæne Skagen. Rævesovs og håndbajere clasher med svigermors Flora Danica-stel, og Frank må væk. Han må væk fra situationen for at få luft, og måske er det netop her, det hele begynder at gå galt.

VI MENER
Store Scene på Odense Teater er i anledning af forestillingen blevet beklædt med sandbanker og strandstole. Første akt bliver således slået i gang af en solbrillebærende, sortklædt cowboy, med de velkendte akkorder fra Beatles’ Here comes the sun. Det er skuespiller Morten Bay Mortensen, der i rollen som troubadouren portrætterer Franks far, bedre kendt under navnet Rock Tage. Vi møder naturligvis også hovedrolleindehaveren, spillet af Jeppe Ellegaard Marling, som afbryder det smukke sommerscenarie, da han træder desorienteret ind på scenen. Frank bliver da bedt om at fortælle sin historie, og famlende begynder han at remse op fra sit livsforløb.

Det giver sig selv, at en skildring af et helt liv er en lang affære, og der må derfor gøres nogle væsentlige nedslag. Det er imidlertid disse begivenheder, der udgør fortællingen om Frank, som blandt andet er rundet af en kantet far og en bøjelig mors tilfældige kærlighedsaffære og koleriske parforhold.

Frank vender hjem er oprindeligt en dannelsesroman med en klassisk hjem-ude-hjem-komposition, som gør sig ganske fint i en dramatisering. Det er dog også tydeligt, at manuskriptet beror på en hel roman, da der i løbet af forestillingens to timer og 50 minutter bliver skiftet rundhåndet mellem scenerne, og kataloget af skuespillere og karakterer er mangfoldigt. Derfor efterlader det mig også næsten fåmælt i forsøget på at beskrive forestillingen og de fordøjede indtryk. Jeg er nemlig blevet bombarderet af dramatiske scener og kulørte karakterer. En af de karakterer jeg må fremhæve, er Franks mor, Ellen, spillet af Malene Melsen. Ellen begræder sin eksmands tragiske død og finder trøsten på bunden af en flaske vodka, mens hun erindrer sin ungdoms forelskelse i den flyvske Tage. Melsen er en humoristisk gave til de miserable omstændigheder, og hun leverer med snøvlende, nasal stemme en Bodil Jørgensen-agtig moderkarakter, som vi elsker at grine af og med. Det kaster tilmed en klapsalve af sig i salen, da Ellen under et frokostbesøg af Frank og Thea, piv-vaklende og overbevisende bryder ud i Sinatras ”I did it my way…”. Det er scener som disse, der er med til at løfte tragedierne op i en humoristisk sfære og udløse lidt katarsisk latter i salen. På den anden, alvorstunge konto er vi vidner til Rock Tages død, da han bliver overfaldet af en polterabend, mens han står og synger for småmønter midt på strøget. Denne scene gør brug af slowmotion, dramatisk underlægningsmusik og lyseffekter i takt med de dødbringende spark og slag til gademusikanten. Det er scener som disse, der leger med nærmest filmiske virkemidler, såsom langsomme gengivelser og freeze frames, der er med til, at forestillingen efterlader et betragteligt indtryk i mig.

Frank vender hjem balancerer konstant på en knivsæg mellem tragedie og komedie samt socialrealisme og næsten absurd teater. Det er en svær balance, som fordrer skuespilpræstationer med tyngde, og det må jeg vedkende, at truppen på Odense Teater bringer til scenen. Dertil er der skruet op for legende scenografi, som mætter oplevelsesorganet i kroppen. En perfekt start på et genåbnet teater-Danmark.   

STUDERENDE OG FATTIG? SÅDAN GØR DU
Billetpriserne til denne forestilling varierer mellem 80 kroner og 345 kroner. 

Hvis du er mellem 18 og 24 år eller studerende, kan du blive medlem af Klub/U og få billetter ned til 80 kroner stykket. Med et Klub_U-årskort for 380 kroner om året, kan du gå i teatret lige så meget, du vil!
Børn og unge under 25 år kan desuden købe billetter til 50% af standardprisen.


FOTO: Emilia Therese

 
Den 4. VægComment