Barberen i Sevilla

Barberen i Sevilla

Det Kongelige Teater, Operaen
21. september - 21. november 2019

Det moderne take på operaen med folkelig, plat, slapstick-humor, som vi kender den fra stumfilmuniverset, fungerer og bliver gudskelov aldrig for plat.

Af: Julie Mørkeberg

HVAD ER DET
Rossinis Barberen i Sevilla er en af operalitteraturens allerstørste klassikere.
I denne version har operaen fået et stumfilms-lignende univers, som trak fulde huse sidste år med instruktør Martin Lyngbo ved roret - i genopsætningen instruktør Line Kromann.

I Barberen i Sevilla møder vi Figaro (Luthando Qave). Figaro kender Grev Almaviva (Ruzil Gatin), som er dybt forelsket i den smukke Rosina (Anna Kasyan), der bor hos den griske og senile Doktor Bartolo (Per Bach Nissen). Bartolo forsøger at forpurre de unge elskendes kærlighed, men gennem udklædninger og udfordringer – og med hjælp fra Figaro – lykkes det greven at vinde Rosinas hjerte.

Barberen i Sevilla er baseret på Pierre Beaumarchais' franske skuespil Le Barbiér de Seville (1775), som har inspireret til flere operaversioner, hvoraf Rossinis er den mest kendte. Barberen i Sevilla er desuden en forløber til Mozarts komiske opera Figaros bryllup.

VI MENER
Barberen i Sevilla er en opera-oplevelse, der vil være synd at gå glip af! Scenografien giver mulighed for at lade forskellige dramaer udspille sig på én og samme tid i forskellige rum i “bygningerne” på scenen – en barbersalon, en privat bolig og en notar. Man kunne måske tro, at de forskellige dramaer ville stresse opmærksomheden. Det er ikke tilfældet her – også selvom forestillingen er tempofyldt.

Iscenesættelsen af Barberen i Sevilla leger med æstetikken fra klassiske stumfilm, og scenografi og kostumer er holdt i sorte, hvide og grå nuancer. Det visuelle udtryk er gennemført.

Sangerne er meget dygtige, og særligt sopranen, Anna Kasyan som Rosina, giver mig kuldegysninger ved første ord. Det er ægte ear candy! Luthando Qave er også overbevisende i både sang og komisk mimik i rollen som Figaro.

Der bliver sunget på italiensk med danske tekster projiceret på scenografien, og det fungerer upåklageligt. Faktisk fungerer det bedre end de overtekster, der normalt hænger over scenen. Teksternes visuelle udtryk er holdt i bedste stumfilm-stil – endnu en effekt, der er med til at sætte scenen.

Teksterne er ofte komiske, og det er umuligt for mig – og det øvrige publikum – ikke at klukke over sætninger som “Penge giver mig gode idéer” og “Ingen tror, en fuld mand lyver.”

Sangen, musikken og fortællingen som helhed gør mig ikke decideret bevæget, som andre operaer har formået. Til gengæld formår forestillingen at underholde og bevare min opmærksomhed i begge akter. Det er let at følge med, og det moderne take på operaen med folkelig, plat, slapstick-humor, som vi kender den fra stumfilmuniverset, fungerer og bliver gudskelov aldrig for plat.

Barberen i Sevilla er en sød fortælling, der både er musikalsk og visuelt stimulerende. Det Kongelige Teater skriver selv om forestillingen, at den “... er for både nye operagæster og garvede operafans, der sætter pris på klassikerne i nye klæder,” og det kan jeg kun erklære mig enig i.

STUDERENDE OG FATTIG? SÅDAN GØR DU:
Er du under 25 år, koster den billigste plads – som er en ståplads – 93 kr. Dog vil jeg anbefale, at du ofrer lidt ekstra for at få en bedre plads med ordentligt udsyn. For eksempel en plads på 1. balkon, som koster fra 360 kr.

Foto: Miklos Szabo