Dark Noon

dark-noon-fixfoxy-foto-sc3b8ren-meisner-s-4066-1400x934.jpg
 

DARK NOON

Teater Republique, Revolver
11. maj - 1. juni 2019

Efterhånden bliver skellet mellem scene, sal, skuespillere og publikum brudt, og vi bliver alle en del af en kollektiv historiefortælling. 

Af: Trine Berg Balle

HVAD ER DET?
“Bang Bang, You’re Dead!” Nogenlunde sådan kan det lyde på prærien i Det Vilde Vesten, der som oftest er omdrejningspunktet for amerikanske westernfilm. En populær genre, der i årevis har reproduceret en fortælling om den heroiske cowboys kamp mod indianerne i vildmarken. Dette er da også udgangspunktet for Dark Noon, der med rød lerjord, træsaloons og togskinner har indtaget Revolver-scenen på Republique. Dark Noon er på mange måder en ”klassisk” orientalistisk fortælling om den anden – men nu med omvendt fortegn! Syv sydafrikanske skuespillere giver deres bud på fortællingen om den europæiske erobring af Det Vilde Vesten. Med hvidmalede ansigter, pistolskud og parykker gestalter de den vestlige civilisations immigrationshistorie og spidder den stereotype forestilling om Afrika.

VI MENER
Instruktøren Tue Biering er tilbage! Endnu en gang tager han favntag med et af tidens vigtigste og måske mest ømtålelige emner; spørgsmålet om repræsentation og misrepræsentation, og hvem der har ret til at fortælle hvis historie.Vi begynder med en gunfight mellem to mænd på prærien. En anden mand tumler rundt som en tumbleweed. Alt sammen til tonerne af det ikoniske fløjtetema fra The Good The Bad and the Ugly. Dark Noon parodierer alle de klassiske elementer fra westernfilmen, som velsagtens kan siges at være en af filmhistoriens ultimativt mest racistiske genrer. Gennem en række stereotype figurer, som ludere, lommetyve, guldgravere, cowboys og indianere, bliver den romantiserede og voldsforherligende genre sat på spidsen. Dette kommer i første omgang til udtryk gennem humor, hvor vold og revolverskud, og kampen om landet gøres til en gimmick, en leg, et slags underholdningsshow, der transmitteres live på en storskærm. Vi griner og leger med, når et par publikummer bydes op til dans for derefter at blive solgt til højestbydende. Men gradvist stivner smilene, og spektakelshowet bliver mere og mere dystert.Dark Noon trækker tråde mellem både afrikansk, europæisk og amerikansk historie, og drager paralleller til USA’s kolonisering og apartheidstyret i Sydafrika. Efterhånden manifesterer den europæiske dominans sig fysisk for øjnene af os, når den ene træbygning efter den anden troner op i Johan Kølkjærs spektakulære scenografiske univers.

Nu står der pludselig en hel landsby, hvor Coca Cola-sælgeren regerer i gadebilledet, og indianeren spærres inde i et bur, mens soundtracket fra Pochahontas kan høres svagt i baggrunden. Et andet klassisk eksempel på en tvivlsom repræsentationsfortælling.De syv skuespillere Bongani Bennedict Masango, Joe Young, Lillian Tshabalala, Mandla Gaduka, Siyambonga Alfred Mdubeki, Katlego Kaygee Letsholonyana og Thulani Zwane spiller imponerende godt. I bedste Brecht-stil gør de brug af diverse verfremdungseffekter, hvor fremmedgørende elementer, som udklædning, parykker og ikke mindst whitefacing, netop sætter spørgsmålstegn ved, hvem der kan repræsentere hvem. Derfor kan det heller ikke gå usagt forbi, at Dark Noon som bekendt er skabt, skrevet og instrueret af en hvid mand. Godt nok i samarbejde med koreograf Nhlanhla Mahlangu og det øvrige cast, men med Tue Biering og teaterkompagniet Fix&Foxy som primær afsender. Et interessant aspekt ved en forestilling, der netop handler om historiefortællerens udsigelsesposition. Efterhånden bliver skellet mellem scene, sal, skuespillere og publikum brudt, og vi bliver alle en del af en kollektiv historiefortælling. Du kan ikke se dig fri for at være med; du kan kun blive konfronteret med nogle af de fordomme, som netop er skabt af de genrer og repræsentationer, som Dark Noon selv kritiserer.

STUDERENDE OG FATTIG? SÅDAN GØR DU:
En billet koster 195 kr. Er du studerende, kan du få den for 120 kr., og er du under 25 år, koster den bare 95 kr. Pladserne er unummererede, og der er derfor ingen forskel i prisen alt efter hvor i salen, du sidder. 

Foto: Søren Meisner.